Pieces of the people we love

Ak ja, hvor nemt ville det ikke være at synge Depeche Mode nu (You stumble in my footsteps….lalalalalalala…try walking in my shoes)? Sidste dag her i hjemstavnsbyen inden jeg vender næsen hjemad i aften. Har været nogle ganske fagligt givende dage, hvor jeg har fået læst og skrevet en del – og i øjeblikket summer mit hoved konsekvent af alt for mange teoretiske overvejelser (ER Advocacy Coalition Framework kompatibelt med den historiske institutionalisme? Så svar dog!). I aften flyver jeg så til København sammen med min mor, der skal til en astmakonference på Rigshospitalet. Hun bliver indtil søndag, så den står atter på familiekomsammen, kun afbrudt lørdag aften af gangcrawl på kollegiet. Vi må se om jeg kommer ud af den affære med en ikke-alkoholskadet lever. Søndag ligger jeg givetvis brak og skal ellers et smut ud at sige ‘hej-hej-hej’ til Sine.

Lige om snart skal jeg en tur ind til byen for at kigge. Min gamle musikpusher i Stereo Studio skal selvfølgelig have et visit, og ellers er jeg på jagt efter en trøje nu hvor vinteren inden længe lægger sin kolde og klamme hånd over os…

Hjemme ved verdens ende

En kort lille hilsen fra Nordens Venedig (øh, ja, eller noget. Det stod i en turistbrochure jeg læste engang), hvor der ikke er så meget nyt. Bruger mestedelen af min tid på at granske bøgerne, snakke med mine forældres hund (den er så god til at varme ens fodende), hjælpe min far med at blande cement (sic) og ellers være familiesocial – jvf. billedet fra et par dage siden. Søndag var jeg endvidere på Aalborg Stadion for at se den ulyksagelige kamp mellem AaB og OB. Her vandt de forbistrede fynboer 1-0 efter en miserabel AaB indsats, så det kan jeg stadig gå at skumle over. På positiv siden vandt de borgerlige som bekendt valget i Sverige, hvilket vakte udelt tilfredshed hos undertegnede – især fordi den kommende statsminister har en umiskendelig lighed med Alfons Åbergs far.

Med andre ord har jeg det godt og returnerer frisk og afslappet hjem til København torsdag aften. Denne gang bliver det gudsketakoglov med fly. På vejen herover i toget kunne jeg kun få plads i familievognen, og jeg røber vist ingen hemmeligheder ved at afsløre, at jeg var ganske få milimeter fra at gennetæve dampbarnet Victoria (eller som hendes mor hele tiden – virkningsløst – sagde: ‘Hold så OP, VicTOria!”) der sad overfor mig hele vejen til Århus. Hvor trist at det ikke er alle der har søde familiemedlemmer som Ingrid at læse pixi-bøger med.

The light before we land

Efter en lang, trang og kedsommelig togtur er jeg atter tilbage i KBH. Har været en god weekend hjemme for forældrene, er ganske afstresset og klar til kamp igen. Lavede ikke det helt store (eksil-jyder vil vide at det netop er pointen, man tager hjem for at lave ingenting og derigennem finde ro og tryghed i visheden om, at der stadig er noget – dvs. barndomshjemmet – som er fast og ikke forandrer sig), udover at blive forkælet og dvaske. På turen hjem mødte jeg et par stykker jeg kender: Jacob fra min gamle gymnasieklasse (han vidste stadig ikke hvad han ville med sit liv, men var egentlig meget glad for sit nuværende job som ansvarlig tax-free butikken på København-Oslo færgen) og Lise fra mit gamle statskundskab hold (som nu læser filosofi på sidefag og var fuld af foragt for sit gamle fag).

PS. Weekendens store samtaleemne i Aalborg var selvfølgelig begivenhederne på Hasseris Gymnasium. Ganske vist er man vant til masser af slagsmål og slige sager i Jomfru Ane Gade, men knivmord til gymnasiefester er alligevel ikke hverdag i middelstore provinsbyer.

The past that suits you best

Nå, d’herrer og damer, så bliver jeg lidt tavs de kommende dage. Vil en tur til verdens ende, dvs. Aalborg, for at fejre mit mødrene ophav, plus blive forkælet i en helt urimelig grad. Har haft en usædvanlig ineffektiv og dvask uge, så er nok godt nok at jeg kommer en tur til provinsen og slappe yderligere af. De fæle togture bliver tilbragt sammen med Stine på vejen ud, og min søster på vejen hjem, så alt i alt bliver de 10-12 timers transport nok mindre kedelige end de plejer. Jeg vender naturligvis frygteligt tilbage på mandag med nye beretninger fra livet i overhalingsbanen/jet-set tilværelsen/magtens korridorer etc. etc. etc.

Back on the farm

Lige en kort hilsen herfra byen ved verdens ende, jeg bliver forkælet og nusset om, så ingen grund til bekymring! Har lavet konfekt, sovet længe, set tv med en hund liggende på min mave, ja, jeg er med andre ord kommet hjem til jul!