Aldrig mere Horsens

Tilbragte min onsdag og torsdag i Horsens, hvor arbejdsgiveren holdt et af de fire årlige møder for ejerne. Det foregik som sædvanligt på et større konferencehotel i nærheden af indfaldsvejene. Møderne afholdes der hver gang, og det er ligeså afskyeligt som det lyder. Den trælse frokostbuffet (samspilsramte fiskefileter og voldstegt flæskesteg), den besynderlige labyrintiske opbygning af stedet, den ondskabsfulde giftshop i receptionen med alt det lokale rav og det falske læder.

Horsens er generelt et forfærdeligt sted. Dansk provinsby par excellence. Det siger alt om stedet, at det lokale fodboldhold spiller i gult og sort samt har haft en salamireklame på maven. Min morgenløbetur i den silende regn gjorde intet for at ændre mit dårlige billede af byen. Roskilde er verdens navle i sammenligning.

Værst af alt er dog konceptet ‘hotelværelset-når-du-er-afsted-med-arbejdet’. Disse vidunderlig triste 01:30 minutter fra Sopranos’ sjette sæson beskriver helt præcis, hvordan jeg ser ud på hotelværelset. Ok, måske spiller der ikke Moby i baggrunden, men ellers er billedet helt perfekt. Horsens gør den slags ved mig.

Livsprojekter

Har ansvar for at arrangere et større event på arbejdet. Det indebærer en masse koordinering og planlægning, og det er begyndt at smitte af på privatlivet.

Ikke arbejdet i sig selv (som jeg selv mener at jeg har udmærket styr på), men snarere fiksering på planlægningen, projektstyringen, flowet, produktiviteten.

Der er selvsagt masser af drift i min tilværelse – sådan er det at have børn og få logistikken til at gå op i en højere enhed – men jeg forsøger også at tænke dele af mit liv som (udviklings)projekter. For der er så mange ting jeg gerne vil nå og skabe.

Mit set-up til at styre mine livsprojekter er ikke optimalt.

Selvom jeg takket været et ganske rigidt Getting Things Done og Todoist system kun glemmer/taber uhyre få ting på gulvet, så stimulerer det ikke min kreativitet og livsglæde. Jeg har kort sagt opbygget et relativt effektivt system til at huske på opgaver og kværne tingene på to-do listen, men det er samtidig blevet en spændetrøje for mig. Og hvad værre er: Det er ikke velegnet til at planlægge, styre og afvikle længerevarende og diffuse projekter. Som der er en del af på mit arbejde og jobfunktion.

Sat lidt på spidsen, så fokuserer jeg i dag på at få udført den til enhver tid gældende opgave så hurtigt og produktivt som muligt, mens jeg mangler redskaber til at prioritere hvad der er det rigtige, vigtige og meningsfulde.

Så jeg eksperimenterer mig lidt frem med forskellige redskaber. Evernote og Todoist er stadig to uundværlige størrelser i hverdagen, men jeg er begyndt at anvende Trello til projekter. Jeg har aldrig været rigtig solgt på principperne i LEAN, men til min overraskelse virker en mild udgave af Kanban – hvor man visualiserer sit arbejde og flow – overraskende godt for mig.

Jeg vil ihvertfald eksperimentere med et Trello-Todoist-Evernote workflow på arbejdet de kommende måneder. Forhåbentlig kan det få sparket gang i privatlivets projekter også.

We Are Beautiful, We Are Doomed!

At rejse med arbejdet er overvurderet. Jeg så ganske vist en lukket mølle på vejen i toget fra Ratingen til Essen, men herudover blev der (på trods af min udtalte fetisch for dekadent forfald) beklageligvis ingen svælgen i de post-industrielle omgivelser i Ruhr-området. Med andre ord: En-dags turen til plante- og gartnerimessen bød på masser af messe – og ikke megen overflødig sjov og ballade. Og så alligevel. På trods af den manglende pirring af min historieinteresse, var det dog både godt og nyttigt at komme en tur ud i den virkelige verden.

Vi tog flyet til Düsseldorf onsdag aften, overnattede på et hotel i den topsexede forstad Ratingen, hvorefter turen tidligt torsdag morgen gik videre til messecentret i Essen. Her vandrede kollegerne og jeg rundt i et så oprørt hav af maskiner, blomster, frugt og grønt, at man efter nogle timer var aldeles rundtosset. Formålet med turen var primært meet’n’greet med de danske planteproducenter, og sandelig: Sjældent har jeg haft så trætte lapper efter at have givet hånd igen og igen og igen.

Den slags begivenheder giver også mulighed for at se, hvordan virksomhederne brander Danmark ud ad til. Det kan da godt være at Økonomi- og Erhvervsministeriet tror at vi er kendte for dansk design og viden, men når først de fynske gartnere ruller sig ud med deres børnekorsinficerede H.C. Andersen show, så kan man vist godt pakke den illusion sammen igen. Ud over at være direkte løgnagtig i sit indhold, så scorede deres hyldestsang til Odense (“OOOOO-DEN-SEEEEEEE, cityyyyyy of faaaaairy-taaaaaaales“) tårnhøjt på både kitsch og tåkrumme skalaen.

Tilsyneladende virkede showet (I skulle se hvordan tyskerne gik amok!), men herudover havde markedsføring af Danmark som land meget få formildende omstændigheder. Hvis man spørger udlændinge, så lever vi tilsyneladende stadig i en sært tilbagestående glansbillede. Ikke så mærkeligt, hvis det er det vi fortæller dem. Tankevækkende.

Samlet set er jeg hjemvendt en hel del klogere. Jeg ved nu stort set ALT om Kalanchoe-planten, ligesom jeg kan advare om at Düsseldorf lufthavn er gudsjammerligt kedelig.

Men industrimøllens forfald var flot.

Overspring

En af ulemperne ved at vælge en uddannelse som papirnusser er, at man må imødese et arbejdsliv fyldt med møder. Den slags kan som bekendt antage mange former. Visse er oplysende, inspirerende og berigende, men en god tommelfingerregel er, at majoriteten er kedelige, dræbende, banale og ikke særligt relevante for ens arbejde. Derudover har kaffen det med at være aldeles rædderlig.

Det var dog ikke helt tilfældet i dag, selvom det i den grad har været en møde-dag. Afdelingen holdt udvidet kontormøde hos min chef i Virum, så det var en helt lille ekspedition. Vi spiste frokost, evaluerede forårets forløb, lagde arbejdsplaner for 2006/2007 og fik diskuteret forholdene i organisationen generelt. Kl. 17 var vi alle godt brugte, så kombineret med en enkelt fyraftens øl og lidt for hurtigt spist aftensmad, så gik jeg godt og grundigt i brædderne for lidt siden. Nu burde jeg så se at få kigget lidt på fagbøgerne, men det kræver vist en kop kaffe eller to inden da…

PS. Næste gang en mødedeltager siger at der er ‘god proces omkring tingene’, så giver jeg vedkommende en solid omgang buksevand.

You look like Brett from Suede

Som trofaste læsere måske kan fornemme, så bruger jeg en del tid i disse uger på at overveje fremtiden, tænke over specialeemner og den slags. Tag nu i dag f.eks. Har regnet lidt på hvor meget jeg kan arbejde uden at det går udover SU’en (ikke gode udsigter), men ellers er dagen indtil videre blevet en kende sumpet. Er ikke særlig efficient de her dage hvor jeg har fri fra arbejdet. Skal til japansk igen i aften, så må vi se om det er mere inspirerende end i sidste uge. I dagens anledning har jeg også bragt et billede af Anders fra mit arbejde. Han var så venlig at posere som model for min højtbesungne Vrå Andel kasket – tak for det! Og nej, den er IKKE til salg.

The denial twist

Har været på arbejde siden kl. 9, men der har ærligt talt ikke været det store at lave (nu kan jeg vist ikke læse mere om Trepartsudvalgets anbefalinger), så overvejer om man så småt hellere skulle defilere ud for at holde fri.

Sad i går aftes og kiggede på rejsetilbud, kunne jo egentlig godt tænke mig at komme et eller andet sted hen her i løbet af foråret. Og når jeg læser tilbudene her, så bliver jeg så frygtelig nostalgisk og rejselysten. Fik jeg nævnt at jeg og min søsterlil skal begynde til japansk? Jamen, det skal vi skam.

Jeg glemte vist også at nævne, at ‘Vrå Andel’ kasketten blev et hit. Den hænger nu på ærestavlen, ved siden af billedet af en politisk medarbejder fra den tjekkiske ambassade, billedet af pressemedarbejderen som strangulerer mig og postkort fra Søndervig, Algarve og Beijing.

Come back and make up a good-bye at least. Pretend we had one.

Var voldsomt forkølet, snottet og ondt i halsen her til morgen, så undlod at tage på arbejde. Var heller ikke så meget at lave derinde at lave alligevel. Brugte i stedet det meste af dagen sammen med Malene (som jeg har været så betænksom at smitte), vi så Eternal sunshine of the Spotless Mind, en af mine favorit film. Især filmens absolutte nøglescene i huset på Montauk Beach er helt fantastisk.

Ellers så skal jeg til Introduktionskursus i morgen på KolleKolle i Værløse, skal køre inde fra byen kl. 7.45, så den gamle og trætte brilleabe skal tidligt op! Skal så sidde og høre om de forskellige afdelinger på det nye job indtil kl 16, hvor jeg først drøner hjem – for så derefter at skulle køre med Mikkel og Malene til et sommerhus i Tisvilde, hvor vi skal have ypperlig festivitas sammen med en flok andre NOKO-beboere. Sjov og ballade.

Det samme skulle gerne være tilfældet lørdag, hvor jeg skal til farvel-fest hos Janne. Der kommer en masse fra scient.pol holdet – bl.a. min anden gamle læsemakker Andreas og hans kæreste Annette, begge har læst i Australien – så det ser jeg lidt frem til. Hvordan jeg kommer helskindet til Brønshøj og hjem igen ved jeg ikke, men det er vistnok en del af charmen.

Ask me, ask me, ask me!

Fik mig en større overraskelse her til morgen da jeg kom på arbejdet, eller rettere: Alzheimeren lavede en dobbelt-Nelson på medstudentermedhjælpen og jeg, da vores kære og højtelskede kontorfascist Anne Grete mindede os om, at afdelingen jo skal på udflugt til Eksperimentariet i dag. Vi skal simpelthen ud at se ‘Sport og Spinat’ udstillingen. Woo-hoo! Hvordan jeg nu kommer hjem med 1) mit sportstøj som jeg i min naivitet medbragte og 2) Julegaven fra arbejdsgiveren (vin og guf) er et stort mysterium for mig.

I aften er der julefrokost på NOKO, men ved ikke hvor voldsomt det bliver. Dels truer eksamen og den slags jo, dels fylder min søde søster år i morgen, og jeg vil jo gerne være frisk til at fejre hende. Og forrige fredag havde jeg jo også lidt svært ved at styre snapsen, så er nok en god ide ikke at hælde i mig som jeg plejer. Suk.

It is man’s fate to outsmart himself

Onsdag og dermed læsedag, men sådan har det nu ikke helt været indtil videre. Dels er jeg en dovenkrop, dels så har der været nogle juleopgaver mv. som lige skulle ordnes.

Jeg skulle dog gerne få udrettet en del mere nu her efter frokost, inden jeg i aften skal piske rundt på hockey banen – woohoo! Det er stadig vores mål- og resultatstyringsopgave det gælder, vi er inde i den sidste skrivefase, så der mangler ikke meget endnu. Hvis der tilfældigvis er nogle dedikerede korrekturlæsere derude, så udlover jeg en pakke Gevalia hvis I melder jer til at læse igennem for fejl….!

You are a victim of the rules you live by

Så blev det torsdag (jeg er nu 24 år og én uge gammel), og på arbejdet sker der ikke så meget. Sidder og rumler med EU-kommissionens ‘Biomass Action Plan’, som er et digert værk omkring hvordan man kan forøge udnyttelse af biobrændsler indenfor energiproduktion. Hvis I har læst om biler der kan køre på rapsolie og den slags, så er I ikke helt galt afmarcherede.

Kl. 15.30 skal vi til – suk! – endnu et interview, denne gang med Danmarks Statistik. De har så valgt at ligge på Østerbro, hvilket man jo ikke kan klandre dem for, er bare lidt trangt når man er nødt til at cykle som en lille hest for at nå det herinde fra Axeltorv. Sidenhen skal jeg til julehygge hos min gamle læsemakker Janne. Vi bliver nogle stykker fra det gamle hold, så jeg ser frem til at hygge og få udbygget mine skanker med en omgang juleguf. Egentlig burde jeg jo nok hellere se at få slæbt min dovne mås ud at motionere, men næh nej, sådan leger vi ikke.

Ellers så står weekenden på faglighed, dagen hvor jeg skal aflevere opgave nærmer sig med alt for hastige trin, så kan desværre ikke drikke sorgerne væk de næste par dage. Kondolenceskrivelser modtages gerne.