You are the generation that bought more shoes and you get what you deserve

Der er rift om mig! Mig, mig, mig! Ja, eller det er ihvertfald det de allesammen siger: Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, Ugebrevet Mandag Morgen har just udgivet et temanummer, ‘Talentkampen 2006’, om emnet og Statsministeren vil sende akademikere ud med aviser – og hvor stiller det så en (forhåbentlig) snarligt færdig stud.scient.pol?

Tidligere ville jeg gerne til udlandet og tage en master. Har altid haft en drøm om at læse Europæiske Studier ved LSE, prøve at opnå en MA ved Fletcher School eller at studere ved John F. Kennedy School of Government. Jeg har stadig masser af udlængsel, men omvendt er det gået op for mig, at jeg egentlig ikke synes det er så sørens interessant at være studerende. Hvis jeg skal ud, så skal det derfor enten være gennem udstationering eller også skal jeg først få erfaring gennem et arbejde i et par år. Så derfor er jeg gået i tænkeboksen. Er egentlig ganske glad for at være hvor jeg er, men omvendt kunne jeg godt tænke mig at arbejde med lidt andre sektorer end jordbrug og fødevarer. Var derfor en tur på den såkaldt SICEF messe i Øksnehallerne. Messen er nok mere rettet mod studerende fra CBS, ihvertfald var de repræsenterede virksomheder vist mere interesserede i cand.merc’er end i scient.pol’er. Men ok, jeg er – i lighed med Berlingske Nyhedsmagasin – efterhånden nået til den erkendelse, at hvis jeg havde ville tjene mange penge i det private, så var Statskundskab nok et dårligt studievalg. Var alligevel ganske spændende at snuse rundt derude, meget kan man sige om Finansministeriet, men de var nu ganske gode til at sælge sig selv.

Indenfor den lidt mere begrænsede tidshorisont er der imidlertid stadig et speciale der skal tænkes på. Vi var til det første møde med vores vejleder Lotte Jensen i dag, og det var en glimrende oplevelse. Mødet varede to timer og vi fik masser af god og konstruktiv kritik. Der er bestemt masser at arbejde med stadigvæk, men det er nu meget rart at høre at man er på rette vej.

Bortset fra det er de seneste dage gået med det sædvanlige: Arbejde og speciale. Har desuden fornøjet mig med at lave regnskab over SU og hvor meget jeg må tjene ved siden af. Det var mildest talt en trang oplevelse, da jeg vist er nødt til at melde SU fra i november, samt skære ned på arbejdstimerne. Hvordan det skal hænge sammen rent økonomisk ved jeg endnu ikke. Men hvis I er heldige kan jeg findes i færd med at optræde med falsetsang og lystig dans for penge på Strøget.

PS. Til slut endnu en lille musikanbefaling. The Changes har erobret mine højtalere de senere dage med deres urimeligt gode sange. Tag et lyt nedenfor og læs mere om gruppen her.

The Changes – Modern Love

The Changes – Sisters

The Changes – In the Dark

The Changes – House of Style

Replace the war

Så nåede jeg tilbage fra barndomshjemmet og sidder nu på arbejdet, hvor jeg (indtil videre forgæves) leder efter dagsordenen til det kommende EU Rådsmøde omkring Transport, Telekommunikation og Energi. Som nævnt fik jeg ar på sjælen da min iPod for nylig gik i sig selv, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget; så blev jeg jo tvunget til at opdage ny musik.

En ganske finurlig gruppe jeg har lyttet en del til er The Blow. Vil ikke skrive en længere roman om hvem de er (bl.a. fordi jeg ikke har orket at finde ud af det!), men blot poste et par links til et par af deres sange. Det er ganske skæv indiepop, hvilket som bekendt er nok til at gøre en flottenhejmer som mig helt kulret. Som det sig hører og bør, så har gruppens medlemmer også deres egne blogs, forsangerens hedder ‘The Touch Me Feeling’ (ypperligt navn!) og er tilpas arty-farty til at hun sandsynligvis får den lavet af studerende fra den lokale designskole i Portland, Oregon.

The Blow – Parantheses

The Blow – Pile of Gold

The Blow – Hey Boy

The Blow – Come on Petunia

Af andet musikalsk guf kan nævnes min passion for Casettes Won’t Listen (MySpace side her). Han er en tilsyneladende meget aktiv musiker og remixer, som har en lyd der kan få mig til at spinde som en veltilfreds pungrotte. Nedenfor er et par af hans remix.

Asobi Seksu – Strawberries (Casettes Won’t Listen Remix)

The Diggs – Everyone is starting over (Casettes Won’t Listen Remix)

Morcheeba – Everyone Loves a Loser (Casettes Won’t Listen Remix)

Dr. Octagon – Aliens (Casette’s Won’t Listen Remix)

Og en enkelt af hans egne sange:

Casettes Won’t Listen – Cutting Balloons

Slutteligt et par sange fra endnu en gruppe med et pragtfuldt navn: Say Hi To Your Mom. De spiller ret catchy indie pop/rock, som er godt at cykle på arbejde til. Eller fra arbejde for den sags skyld. Det siger sig selv, at jeg er aldeles pjattet med visse af titlerne på deres sange.

Say Hi To Your Mom – Sad, but endearingly so

Say Hi To Your Mom – Not as goth as they say we are

Say Hi To Your Mom – Angels and Darlas

Og dermed takker musikimperialisten af for denne gang….!

It’s hard to argue when you won’t stop making sense

Jeg kom i vanlig letsindighed til at love et musikindlæg forleden dag. Nedenfor følger derfor en række af de sange jeg lytter en del til for tiden. De er som sædvanligt kun fremme i en begrænset periode og for en god ordens skyld skal jeg huske at minde om, at hvis I kan lide nogle af sangene – så drøn ned i jeres lokale pladeforretning og invester i de relevante kunstnere. Okidoki?

Yeah Yeah Yeahs – Phenomena
(Katka har talt om denne sang i månedsvis, men jeg hørte den først rigtigt forleden. Den er måske lidt larmende og skramlende, men har en helt fantastisk energi – og så er den urimeligt god at cykle til)

Streets (w. The Futureheads) – Fit but you know it
(Min yndlingssang for tiden, originalen var god, men nu er den blevet helt fantastisk. Burde være fast obligatorisk pensum til Indienight. “See, I reckon you’re about an eight or an nine/maybe even nine and a half in four beers time….yeah, yeah, like I said: You ARE really fit, but MY GOSH, don’t you just know it?!”)

Sufjan Stevens – Opie’s funeral song
(Månedens melankolske sang)

Snow Patrol – Hands Open
(Ganske catchy indie. Hands Open er bedre kendt som ‘Sufjan Stevens namedropping sangen’, bemærk ca. 01:40 inde i sangen)

Soulwax – E talking
(Jeg er ikke engang sikker på at jeg kan lide denne. Alligevel hører jeg den en del)

Lily Allen – Smile
(Ja! Jeg ved godt at det er ækel, klam og fæl popmusik/hvid-middelklasse-pige-opdager-poppede-reggae-rytmer, men det pianobeat i baggrunden er altså helt fabelagtigt!)

James Figurine – Pretend that it’s a race and I am on you side
(Electronica, som er godt at lytte til før man skal i seng)

Efterklang

Måske man snarest muligt skulle søge om at få udbetalt sin folkepension, for at dømme efter hvor længe jeg kan sove efter en bytur (fem-seks timer, hvis jeg er rigtigt heldig!), så er jeg da vist snart indlægningmoden på så charmerende steder som Fælledgården.

Var til Zulu Rocks i går, som samlet set var en glimrende oplevelse. Bevares, lyden i Parken var horribel, Carpark North har tydeligvis ikke sangene til at levere en ordentlig koncert (Human er god, men resten….njah!), Mew var larmende og ude af kontakt med publikum og Kashmir ignorerede vi ganske enkelt (nu har jeg set dem live så mange gange, og nej: De er stadig ikke spændende). Til gengæld – og jeg farer med list og lempe nu for at undgå at blive kaldt grimme ting – så var Pharrell meget overbevisende (engageret, crowdpleaser og hæphopper – men man kan ikke tage fra ham at han har hits’ne med i posen), Black Eyed Peas var een lang række af hits og det udviklede sig til en veritabel fest under koncerten. Løjerne afsluttedes af dem vi var kommet for at se: Pet Shop Boys. De var min første musikalske kjærlighed og jeg køber stadig trofast ALT hvad de udgiver. Koncerten i går var den tredje jeg så med dem (første gang var Hamburg i 1999 og siden Valbyhallen i februar 2000), så jeg har været meget spændt på hvordan det mon ville spænde af. I skrivende stund er jeg lidt splittet. Det var bestemt en god koncert, men de var ret tamme efter Black Eyed Peas havde været på og set-listen var i bedste fald alternativ (hvad laver Dreaming of the queen og Shopping til en koncert?!). Ved ikke rigtig hvad jeg skal synes…

Update: Jyllands-Posten giver en meget lidt positiv vurdering af PSB’s optræden. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

PS. Yikes! Ghana slog Tjekkiet 2-0 i går!

I made my excuses and left

Ah, jeg har nu de sidste par timer forgæves forsøgt at overtale mig selv til at få lettet min dovne mås, så jeg kan få gjort lidt rent her i jordhulen. Når jeg ikke har studiet til at give mig selv dårlig samvittighed, så må jeg jo som bekendt finde på noget andet at martre min sjæl med!

Selvom Stobbe er en bidsk og sårende herre ovre i comments sektionen på Stines blog (og ja, jeg HAR meddelt ham at jeg har testamenteret min atomubåd til en anden!), så må man give ham, at han har en upåklagelig evne til at opstøve mere eller mindre obskure hjemmesider. En af disse er Engrish.com, som indeholder masser af “the humorous English mistakes that appear in Japanese advertising and product design“. Der er mange morsomme eksempler på mærkværdige oversættelser og fejl – anbefales varmt herfra.

Endelig arriverede det nye Pet Shop Boys album Fundamental med posten i går. Købte det på CDSkiven.dk, fordi de havde en special edition udgave med en eksta cd (Fundamentalism – oh, weeeee!). Har lyttet det igennem et par gange nu, og ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes. PSB var og er min første musikalske kjærlighed, så det gør lidt ondt at indse, at det nye album hverken er rigtig godt eller rigtig skidt – det er bare middelmådigt. Ved ikke, måske skifter jeg mening. For yderligere debat, se inde på gay-popmusikkens hjemmeside par excellence: Popjustice og deres debatforum. Se også Gaffas anmeldelse.

You may be through with the past….


Jeg har været mere eller mindre i ekstase siden jeg kom hjem fra arbejdet. For det første er opgaven færdig og klar til aflevering i morgen, men måske endnu vigtigere er mit nyeste fund på nettet: Den (næsten) komplette liste over 80’er musikvideoer! Det er så godt, der er nærmest uendelig mange timers underholdning: Både i den kitschede retning, men jeg vil holde mig til det rent kvalitetsmæssigt! Tit f.eks. på:

Beats International – Dub be good to me (videoen er måske ikke så god, men sangen er blandt de første jeg kan huske – og den er stadig urørlig i dag)

New Order – Blue Monday (De af jer der har set mig på et dansegulv når Blue Monday er på, ved at jeg er mere vild end René Dif når nogle tilbyder ham en rugbrødsmad med figenpålæg!)

Bomb The Bass – Beat Dis (Acid-House musikkens første klassiker!)

Soul II Soul – Back to life (Ord er overflødige)

Genesis – Land of confusion (Dejlig politisk satire, bemærk især den sidste sekvens, hvor Reagan forveksler ‘nurse’ og ‘nuke’ knappen!)

Happy Mondays – Step On (Endnu en lækker Manchester sag)

Og det værste er, at jeg kunne blive ved og ved og ved! Kan kun anbefale at folk river et par måneder ud af kalenderen og spenderer lidt tid på at reflektere over, hvorfor intet nogensinde vil overgå 80’erne som musikalsk årti….!

PS. Falco – Rock me Amadeus (Kun til dig, Stobbe!)

PPS. Hvordan kunne jeg glemme den? Joy Division – Love will tear us apart

CAPS LOCK IS CRUISE CONTROL FOR COOL

Jeg har nu i et stykke tid måtte finde mig i utallige stikpiller fra den unge Stobbe omkring musik (manglende pleje af mit musiktyranni? Må jeg lige være her?!). Siden han ikke satte pris på mine utallige opfordringer til at besøge Tom Jones (utak ER verdens løn), så er her en ny række sange som jeg lytter til for tiden. Jeg garantere ikke for at de falder i herskabernes smag, men hvo intet vover og alt det der…

Electronic – Getting away with it (Extended version)
– en halvgammel sag, men illustrerer glimrende hvorfor 1991 er og bliver klimaks i musikhistorien. Synth-pop på den gode måde.

Asobi Seksu – Thursday
– sær japansk pige der laver indiepop/rock. Inden I kan nå at sige ‘afdragsordning’ bliver den jeres nye yndlingssang.

Ben Folds – Annie waits
– Yndlingsklaverbokseren over dem alle, minder mig om at der rent faktisk var engang hvor Elton John lavede god musik (før han blev tyk, sang tributes til Diana og nu udelukkende piner verden med sine kvalme ballader). Ben Folds er en dejlig bitter mand, som kan finde ud af at skrue en god popsang sammen.

Feist – Inside and out (Mocky remix)
– Ikke så god som originalen, men stadig ubegribeligt funky. Nu med hip-hop rytmer.

Imogen Heap – Goodnight and go (Immi’s radio version)
– Nogle vil måske genkende stemmen, det er Frou Frous tidligere forsangerinde. En sommersang, som burde kunne smelte selv de koldeste hjerter.

Morningwood – Nth Degree
– Ignorer gruppens infantile navn og nyd at du lytter til uforskammet popmusik, der er mere catchy end René Dif i stramme røde badebukser.

Shins – Kissing the lipless
– Slet og ret en god poprock sang. Lyder lidt som Weezer i deres blide stunder.

I anledningen af at jeg skal til Josh Rouse koncert i morgen, bringer jeg her endvidere en række liveindspilninger af nogle af hans ældre sange. De er ikke så poppede og soulede som sangene fra de tre seneste albums, men illustrerer at manden spænder ret bredt. Det hele er optaget i 2002 af Sveriges P3.

Josh Rouse – Directions
Josh Rouse – Miracle
Josh Rouse – Under cold blue stars
Josh Rouse – Nothing gives me pleasure
Josh Rouse – Suburban Sweetheart

“Jeg er ikke længere en del af mavedansermiljøet”

Skulle som nævnt have været til DTU‘s årsfest, men var af forskellige årsager ikke i det store festhumør her til aften. Har spenderet dagen på arbejdet og ellers bare siddet og hørt musik her til aften + surfet på sære links (se resultatet nedenfor). Er blevet lidt vild med sangen Chaiyya Chaiyya af Sapna Awasthi & Sukhwinder Singh (MP3 her). Normalt er jeg ikke til, øh, orientalsk klingende musik, men siden jeg hørte den i Inside Man da jeg var i biografen i Aalborg forleden, har jeg haft den på hjernen. Generelt er det vist et stykke tid siden jeg har lavet en ordentlig musikposting. Har opdaget den smarte hjemmeside The Hype Machine som samler trådene til en masse musikblogs – meget bekvemt, hvis man er i musik udforskningshumør. Her er dagens akutte indslag af musik I kan lytte lidt til eller lade være. Visse af dem forsvinder nok inden længe, så det gælder om at have grabberne fremme.

* The Delays – Valentine (Hvad kan jeg sige? Den bedste sang jeg har hørt i år – næsten)
* Pet Shop Boys – Only the wind (om hustruvold!)
* Murs – Dark skin white girls (Morrissey og The Smiths bliver namedroppet i en rap sang! :-D)
* Elbow – Teardrop (cover version af Massive Attack klassikeren. Visse personer vil nok mene at det nærmer sig blasfemi, men jeg synes den yder originalen retfærdighed)
* Stereo Total – L’Amour a 3 (dagens funky-franske indslag)
* Plastic Bertrand – Ca plane pur moi (Mandrilaftalen fans vil nok erindre denne)
* Saturday Looks Good to Me – Lift me up (Alene bandets navn er nok)
* Guillemots – Trains to Brazil (Jeg ved godt at jeg har forsøgt at sælge denne sang til alle – og din mor. Nu prøver jeg igen. Hør den. Tigge-tigge!)
* Flaming Lips – Race for the prize (En gammel flamme)

PS. Et lille tænksomt link til de der oplever at det bare river i ovarierne (hint-hint!)

PPS. For de musikinteresserede: ‘The 50 worst things to happen for music’. Alene det faktum at grund nr. 38 er ‘Sting’ gør det til en guddommelig liste!

PPPS. Ifølge Boston Globe er jeg på vej til en über-succesfuld karriere fordi jeg har en blog! Nej-nej, Stine, Kristian, Stobbe og Louise – ingen grund til at takke mig ;)

PPPPS. Er du een af de mange der ynder at belemre verden med begavede udsagn som ‘De er altså bare fuldstændigt sindssygt religiøse i USA’ (læs: ‘Modsat os åh-så-oplyste, frisindede, kloge og åbensindede europæere’)? Tag et kig her, og gør mig i det mindste den tjeneste at specifer hvilken religion det helt præcist er du hentyder til.

PPPPPS. Nu hvor AaB formåede at lade alt løbe ud i sandet, så kan man jo altid trøste sig med at den japanske J-League er i fuld gang (for præsentation af holdene, klik her). Tingene kunne gå bedre for Kyoto Purple Sanga (aktuelt nummer 16 ud af 18), men jeg er ukuelig optimist!

PPPPPPS. Hulk-hulk, det er altid de bedste der ryger først.

Lørdagens musik rumlerier

Det er lørdag og dermed tid til lidt snak om musik. Selvom jeg er fattig som en kirkerotte, så investerede jeg i denne uge i M83: ‘Before the Dawn heals us’. Albummet er meget ujævnt, fra den aldeles geniale Teen Angst til den fæle og fesne Can’t stop. Meget af musikken bliver dog opvejet af det fabelagtige cover.

Af andet musik, skal jeg i denne uge anbefale følgende godter:

Den amerikanske gruppe Voxtrot spiller glad indiepop, som jeg ikke har kunne få ud af hovedet de sidste dage. Lyt især til The Start of something herfra. Uhhhmmm! Der skal også lyde en anbefaling til at besøge endnu en musikblog, nemlig ‘The Rich Girls are weeping’ (hvorfor er det, at alle andre end mig finder på seje blognavne?!). Jeg har på det seneste hørt adskillige fremragende sange derfra, f.eks. Art Bru: Good weekend og I love you but I’ve chosen darkness – According to plan.

The District sleeps alone tonight

Gaffa har i denne måned en halvinteressant artikel omkring musikblogs. Den omtaler hvordan blogs de sidste år har haft betydning for eksponeringen af forskellig indiebands (jeg nævner i flæng Arctic Monkey og Clap Your Hands Say Yeah). Det smarte ved musikblogs er, at de ofte har gratis MP3’er liggende, som diverse kunstnere har lagt ud på nettet via deres hjemmeside. Det er en fantastisk måde at blive introduceret til ny musik på, og har bidraget til at jeg de senere måneder har lyttet til en masse ny (og dare I say fremragende) indie og pop. Det er også en god forretning for kunstnerne, ihvetfald har jeg købt op til flere cd’er med de kunstnere jeg har opdaget via diverse blogs. Jeg har adskillige gange henvist til DoCopenhagen (og gør det gerne igen), men også den svenske It’s a trap! er god.

Min søndag gik med at slappe af, læse lidt og have besøg af Stine om aftenen. Vi havde en masse at snakke om, så selvom bøllefrøet ikke gad se Krøniken (jeg er ikke småborgerlig, !), var det nu ganske rart at se hende alligevel. I dag skal jeg læse lidt, og tænke speciale, tror jeg nok. Afventer stadig svar fra min vejleder mht. praktikopgaven, så den kan jeg ikke gøre så meget ved på nuværende tidspunkt. Er kommet i en del bedre humør, især efter Malene og jeg fik talt om nogle issues i går. Ved ikke hvor ok hun er med det hele, men nu må vi se. Er da altid en start at vi stadig kan tale sammen.