Moser i uglen

Normalt er jeg ikke den store ornitolog, men jeg har tilsyneladende et svagt punkt for fodboldklubber med fugle (især dramatisk udseende ørne) i deres emblemer1.

Indtil nu har min fugleaffektion ikke været noget bevidst. Men jeg kom til at reflektere nærmere over det, da jeg sammen med et par kolleger drøftede hvilke klubber man kan støde på i Premier League næste sæson.

Den hæderkronede traditionsklub Sheffield Wednesday er således med i årets play-off, og udover at besidde et af sportsverdenens allermest hipster klubnavne (‘Wednesday’), så har de også intet mindre end en ugle in deres klublogo.

Nuvel, det er de ganske vist ikke ene om2, men alligevel. Dyrk lige den frækkert af en ugle! Dyrk den!

Wednesday

Hvis ikke det er alt rigeligt til at ønske dem op i Premier League, så ved jeg ikke hvad der skal til. Og jeg håber i alt fald at de slår Brighton ud, også selvom sidstnævnte har en havmåge i deres logo. Der er trods alt forskel på fugle.

  1. se: Lazio, Crystal Palace og FC Roskilde []
  2. se: Akademisk Boldklub, Universidad de Chile []

Aquaterra

I 1996 var Super Nintendo spillet ‘Terranigma’ et af de videospil, jeg drømte allerhedest om at eje. Ikke kun fordi det var opfølgeren til et mine absolut mest elskede japanske rollespil, men også på grund af navnet. Prøv lige at sige det højt. Smag engang på ordet. “Terranigma”. Det lyder skønt, ikke? Smager godt. Er dragende. Eventyrligt. Gådefuldt. Man kan nærmest kun blive nysgerrig på, hvilke mysterier som gemmer sig i et videospil med det navn. Syntes jeg dengang. Og i dag, for den sags skyld.

Jeg kom til igen – efter kun 15-20 års fravær – at tænke på spillet i dag, da jeg læste en artikel om det fascinerende koncept ‘Aquaterra’1:

“Aquaterra … is the various lands now under the ocean previously populated by humans, roughly the size of North America.

Dobson calls the area “aquaterra,” a new name for the previously undefined lands that were repeatedly exposed and inundated as ice sheets advanced and retreated over the past 120,000 years. “It’s like a vast millennial tide,” he said, “as glaciers hold and release waters to the oceans, and it’s the same timeframe as the rise of modern humans.”

Although it’s scattered around the globe, in total aquaterra occupies as much space as North America, according to Dobson.

“When scientists do mention aquaterra, they often call it a ‘land bridge’ as if ancient people only used it to get from one place we know today to another place we know today. This was not just a bridge. When sea level was low, aquaterra was a vast coastal plain with population densities at least as great as those in the lands above. There were houses, roads, villages and possibly cities. It was all coastal, all flat, and mostly tropical – clearly the best place to live during the ice ages.”

 

Når I hidtil har hørt om klimaforandringerne og risikoen for oversvømmelser af lavtliggende kystområder, har I så nogensinde tænkt over hvad man kalder de områder, hvor der før boede mennesker, men som nu er dækket af hav? Og hvad der mon gemmer sig under havoverfladen?

Heller ikke mig, men for nu at blive i temaet om uopdaget land og grænser, så har jeg hermed gjort mit for at sprede ‘aquaterra’ begrebet. Der findes for eksempel det såkaldte ‘Doggerland’, et landfast område mellem Storbritanien og Jylland ca. 8.000 år før vor tid:

Doggerland.svg

Dette for os så nære eksempel på et ‘aquaterra’ blev oversvømmet ca. 6.500 f.kr. i takt med ophøret af den seneste istid. Er det ikke fascinerende? Og målt i jordens millionårs-skala, så er det nærmest sket i går.

Sætter tingene i perspektiv, synes jeg.

  1. Ironisk nok er ‘aquaterra’-begrebet udviklet af en professor ved University of Kansas i Lawrence. Udover at være hjemby for Winchester brødrene i tv-serien ‘Supernatural’, så er det af de måske mest landfaste steder på kloden overhovedet. At sidde i det tørreste Midtvesten og være ekspert i oversvømmede kystområder, må være lidt som at sidde i København og forske i korruption i Sydsudan. []

Uopdaget land

Mon ikke de fleste har fulgt lidt fascinerede med efterhånden som at New Horizons har sendt billeder hjem af Pluto?

PlutoRummet er spændende, og det må også gælde for ikke science fiction fans. Se lige på den planet1. Den er da bjergtagende!

For mit eget vedkommende har de nye billeder fået mig til at tænke på grænser og uudforsket land.

I en verden, hvor der tilsyneladende ikke opfindes nye ting, de danske toge kører langsommere end for 50 år siden og hvor de bedste hjerner og mest lysende sind bliver hyret af Google til at profitoptimere deres søgealgoritmer og af griske kapitalfonde, er det herligt at få udvidet perspektivet.

For med New Horizons er vi bogstaveligt talt langt ude.

Måske helt ude ved grænsen for menneskelig opdagelse? Vi er så langt væk, at det, der er bagved, reelt er uuopdaget land. Hvilket vel er et begreb, vi ikke rigtig har oplevet i efterhånden 100 år?

For selvom det måske er en historisk anomali, så har der ikke været mere nyt at opdage på jorden i lang tid. Vi har længe ikke haft nogle dragende, mystiske og fascinerende steder at drømme om. Ingen steder på Jorden, hvor raske drenge og piger kunne spekulere ‘Hvordan mon det sted er?’.

Bevares, der er vel stadig pletter, hvor mennesker ikke kommer specielt tit.

Jeg kan huske, at jeg inden min Bedstefar og undertegnedes tur til Australien i 1997, sad og kiggede monomant på et kort over landet. Særlig området Arnhem Land var spændende:

Arnhem Land

I alle rejsebøgerne blev Arnhem Land beskrevet som noget nær ubeboet og svært tilgængeligt. I dag ved jeg så, at der skam bor mennesker i området, men dengang var særdeles spændende. På samme måde som jeg den dag i dag stadig kan fascineres over de obskure øer i det russiske polarhav. Hvem ved deres fulde fem, har ikke lyst til at besøge Arctic Institute Island? Hvem fascineres ikke, at det ukendte, der er derude? Det er da spændende.

Jeg tror, at vi som mennesker i vore dages konkurrencestat og økonomisk-rationelle samfund har brug for magi, at drømme og uopdaget land. Derfor er det så interessant, når vi ser billederne af Pluto. Fordi de minder os om, at universet er stort, uudforsket og spændende. Fordi det tilfører noget ekstraordinært til vores eksistens.

Og hvem ved, måske der også vil være ting for min Arving at fascineres og forundres over i fremtiden?

Jeg håber det.

  1. Det ER altså en planet, uanset hvad I siger []

What I’m trying to say

Ok, inspireret af en sniglæser, er hermed den officielle ‘100 ting du ikke vidste om brilleaben’.

1. Jeg siger altid at jeg blev født under en snestorm. Men det passer ikke. Den var allerede forbi inden det blev den 1. december 1981.
2. Jeg er bange for en del ting, bl.a. heste (de sparker og bider!), klovne og ikke mindst folk der i al seriøsitet er enige med Søren Krarup og Jesper Langballes livs- og menneskesyn.
3. Allermest er jeg dog bange for ensomhed.
4. Jeg mener Beatles, Radiohead og Suede er stærkt overvurderede.
5. Derimod forstår jeg ikke at verden ikke indser, at Saint Etienne er musikkens frelsere.
6. Da jeg først begyndte at høre musik syntes jeg at preusser-techno var helt vildt cool.
7. Men jeg var altså ung, vildfaren og min storebror tvang mig.
8. Når jeg bliver stor vil jeg være verdenshersker.
9. Jeg kan rigtig godt lide flødekartofler, men tør ikke spise det.
10. Nogle gange ville jeg ønske at jeg ikke var så konfliktsky og usikker på migselv.
11. Jeg føler mig altid 10.000 år gammel når jeg ser Boogie.
12. Douglas Coupland er min yndlingsforfatter, fordi han artikulerer hvordan jeg nogle gange har det.
13. Jeg siger altid at jeg hader at danse, men kan egentlig godt lide det alligevel.
14. Da jeg skulle konfirmeres gik jeg faktisk i kirke engang imellem.
15. Heldigvis tog min ateisme ikke skade af det.
16. Min medpraktikant i Prag kaldte mig ‘Jordens mest bitre og hadefulde mand’. Men det passer ikke. Kun lidt. Engang imellem.
17. Jeg beundrer optimister, men er selv ukuelig pessimist.
18. Hvis jeg selv kunne vælge, så var jeg mulat.
19. Jeg har altid gerne ville være rigtig god til et eller andet…..men ved stadig ikke hvad det skulle være.
20. Jeg er og bliver en rastløs stræber.
21. Selvom jeg er en ond, ond materialist, så tror jeg stadig på at det er kærlighed der redder verden.
22. I en alder af 23 ved jeg stadig ikke hvad der gør mig lykkelig.
23. Min yndlingssang er Aimee Mann ‘Wise Up’.
24. Jeg elsker storbyer.
25. Uden ironi, humor og spydige bemærkninger var jeg intet.
26. Min nordjyske accent forsvandt for et par år siden. I dag kan jeg ikke tale aalborggensisk, selv når jeg skal. Det kan godt gøre mig lidt trist.
27. Først gang sangtekster betød noget for mig var da jeg opdagede Smiths og Morrissey.
28. Idag kan jeg se hvor teen-agtige de er.
29. Jeg ville ønske at jeg havde været ung i 1987-1991, så jeg kunne have oplevet Manchester, Happy Mondays, New Order, Stone Roses, Pet Shop Boys – suk!
30. Egentlig vil jeg gerne reddes fra mig selv.
31. Jeg synes godt om næbdyr og pingviner.
32. Jeg har et narkomant forhold til rosiner.
33. Mine yndlingsbyer er: London, Karlsruhe, Wien, Prag, San Sebastian og New York.
34. Jeg vil begå mord for at læse på London School of Economics.
35. Jeg synes Jim Carrey er belastende, men synes samtidig han var god i ‘Eternal sunshine of the spotless mind’.
36. Den film fik mig næsten til at græde.
37. Når den slags sker overvejer jeg om jeg burde tage på et macho-ego-opbyggende kursus.
38. Jeg stemmer på Venstre og vil sandynligvis fortsætte med det
39. Min mor elsker at minde mig om at jeg ‘er sådan en følsom dreng’.
40. Det hader jeg at blive mindet om.
41. Den tid jeg engang brugte på at se tv, har jeg substitueret over på internettet.
42. Jeg er derfor ret clued out omkring hvilke tv-programmer der er cool. Yderligere forstærket af et halvt år med fire tjekkiske kanaler.
43. De to bedste koncerter jeg har været til var Pet Shop Boys i 2000 og Håkan Hellström i 2003.
44. Den værste var Everything But The Girl på Roskilde i 2000. De gad jo ikke engang!
45. Jeg kommer altid ufrivilligt til at grine når jeg hører Tue West.
46. Hvis Scarlett Johansson kom forbi og flåede tøjet af mig, så ville jeg ikke protestere.
47. Jeg elsker at danse pjattet på Pan.
48. Egon Schiele, Wolfgang Tillmans, Alphons Mucha, Kaj Nørkjær, Barbara Kruger, Jenny Holzer og Robert Rauschenberg er mine yndlingskunstnere.
49. Jeg har stor spas ud af at flette Rene Dif og Popstars Jon ind i samtlige samtaler jeg fører.
50. Aalborg, Ishøj, Hvidovre, Østerbro og Prag – steder hvor jeg indtil nu har boet.
51. Jeg spekulerer ofte over om jeg har valgt rigtigt med mit studie.
52. Det skræmmer mig at jeg snart kan være færdig og ude i ‘det pulserende erhvervsliv’.
53. Jeg afskyr folk der taler om ‘innovation’, ‘kompetencer’ og ‘læringsprocesser’.
54. Jeg har endnu ikke afgjort med migselv hvad jeg synes om børn.
55. Men jeg kan godt lide min niece Ingrid på 1 år.
56. Jeg er familiens sorte får.
57. Jeg kan godt lide P3, men gemmer mig for Voice, 100 FM, NRJ og slige sager.
58. Jeg er til salg for sej plakatkunst, plade covers osv.
59. Efter fire år på uni føler jeg mig stadig meget lidt akademisk.
60. Til tider tror jeg at jeg er et misforstået geni. Det går dog hurtigt over igen.
61. Jeg er uforståeligt klodset og uhandy.
62. Mit mareridts scenarie er at være deltager i et eller andet gør-det-selv program.
63. Det kræver 10.000 vilde vandbøfler at få mig til at flytte væk fra Østerbro.
64. Jeg tror aldrig jeg flytter til Aalborg igen.
65. Rutschebaner og andre uanstændige forlystelser i tivoli gør mig bange.
66. Uærlighed, hykleri og facade er i top på min hade-liste.
67. Jeg har ikke noget motto.
68. Her fem år efter er Mandril aftalen stadig konstituerende for min humor.
69. Jeg har arbejdet i min mors praksis, Bilka, Netto, Hvidovre Hospitals Køkken og Kirkeministeriet. Ikke en trackliste jeg er stolt af.
70. Jeg elsker at debattere verdens sande tilstand.
71. Jeg er en svagdrikker uden lige.
72. I min barndom kørte familien Europa tyndt, men jeg har ikke været så meget udenfor kontinentet.
73. Eller dvs., jeg har været i Australien, men det er 8 år siden nu.
74. Jeg vil enormt gerne til Korea, Japan og USA (igen).
75. Hvis jeg var kvinde ville jeg kaste mig frådende over Robbie Williams, Orlando Bloom og Jude Law.
76. Jeg har arvet min mors hårfarve og er derfor sandsynligvis gråhåret om højst fem år.
77. Men jeg nægter at farve det af den grund!
78. Jeg bliver (alt for) nemt utålmodig
79. Min største fornøjelse er at smække folk over fingrene
80. Jeg hader lugten af blomkål
81. Når jeg engang kommer til magten, så bliver nøgendans obligatorisk på skoleskemaet
82. Dengang jeg var lille var jeg bange for Fragglerne (Jim Henson, you evil….!). Og Bamse & Kylling. Jeg var faktisk lidt af en tudeprinsesse.
83. Jeg kan ikke sove længe om morgenen når jeg først er vågnet een gang.
84. Det forhindrer mig ikke i at være et snorketræ.
85. Jeg ser allerbedst tv hjemme i mine forældres sofa – naturligvis med et styk lodden hund snorkende på min mave.
86. Jeg er sikker på, at alle mennesker der har set Daniel Powter: ‘Bad Day’ er enige om, at det er historiens sødeste musikvideo.
87. I må ikke sige det til nogen, men jeg er en sucker for gode kærlighedsfilm. Bare de ikke er alt for klichéfyldte. Og hvis de er, så skal klichéerne skisme være gode!
88. Mine bedste venner er enten eks-kærester eller bøsser. Jeg ved ikke om det er et faktum der burde bekymre mig.
89. Jeg vil til enhver tid vægte frihed fremfor lighed.
90. Jeg er ikke kreativ på nogen måde, men jeg elsker at kompilere cd’er og lege dj til fester. Hvilket et par af nærværende læsere nok med gru erindrer.
91. Jeg venter stadig på, at folk finder ud af, at det eneste jeg er rigtig god til er at lade som om.
92. Jeg ved godt at jeg burde, men jeg er vist ikke gammel nok til at sætte pris på opera, ballet, klassisk musik og teater. Jeg føler bare ikke noget når jeg ser/hører det.
93. Til gengæld kan jeg gå i selvsing og blip-blop detaljer i en popsang.
94. Mine yndlingsspil all-time er så klart Civilization, Championship Manager serien, Final Fantasy serien og Donkey-Kong på bip-bip spil.
95. Jeg er naturligvis en haj til TP. Eller ihvertfald god til at komme på hold med de gode.
96. Min største forhåbning til VM næste år er, at Ghana kvalificerer sig.
97. Det er min faste overbevisning at sjælen dør når man fylder 30 – og at forfaldsperioden begynder ved 25.
98. Store folkemænger og flokmentalitet skræmmer mig.
99. Jeg kan ikke lide ret mange ting, men det jeg så trods alt KAN lide – det elsker jeg passioneret.
100. Hvis jeg var en bil, så var jeg en….baaaaaah!!!!!!

…og det var så det! Som Peter Pedal sagde efter at han havde spist en brik fra et puslespil og derfor kom på hospitalet indtil manden med den gule hat hentede ham: ALDRIG MERE!

Buks, buks, buks

Øj, i dag starter jagten på ‘ord og vendinger der er lige til at kramme, men som folk er for bøvede til at benytte i dag’.

Første kandidater er:

* ‘Varsko’ (Tak, gufzilla)
* ‘Skulke’ (Taget fra Anders And og Co., hvor man ikke ‘pjækker’, man ‘skulker’ derimod)
* ‘Letsindig’ (Hvornår er du sidst blevet kaldt det?)
* ‘At tøve en kende’ (Hmmmmm!)

Jeg modtager gerne forslag, kys, kram og et enkelt dask i måsen i den forbindelse.

PS. Helst dask i måsen
PPSS. Gerne med en våd porre
PPPSSS. Evt. med en knælang buks
PPPPSSSS. Ordet ‘buks’ er klart det ord i det danske vokabularium jeg hader allermest