Run, run, RUN!!!

Skumle-skumle! Kender I de skinhellige charlataner der åh-så-friskt-og-frejdigt bekendtgør at de bare eeeeeeeelsker at løbe? Fordi man bare ‘sådan får klaret hovedet’ og det er jo så dejligt at løbe. Man er så afslappet bagefter! 5,10,15 km? Uhhmmm, det er vel nok rart!

Well, nu skal jeg sige jer en ting! Det er IKKE rart at løbe! Det er IKKE afslappende! Man får det IKKE hyggelækkert bagefter! Tværtimod! Det gør ondt! Man halser rundt og ligner en gennempryglet René Dif undervejs! I opløbsspurten, når man endelig har fået sat fart i sit dvaske legeme, er man ved at smadre sig selv fuldstændig, da en matrone fra Post Danmark synes hun vil gå i stå lige foran een. Og dagen efter smerter det i de fedladne skanker når man cykler på arbejde. Der er – med andre ord – ikke én eneste god grund til at indlade sig på noget så tåbeligt og infamt som at løbe DHL-Stafet.

Eller er der? Det sociale samvær med kollegaerne er nu vældig hyggeligt. Man får snakket med en masse man i dagligdagen kun får hilst kort på i kantinen. Og løb bliver altid lidt sjovere når det bliver gjort til en social begivenhed. Og hvornår fik du sidst chancen for at se din normalt meget korrekte og stilede chef helt og aldeles ude i tovene af anstrengelse? Ja, det skulle da lige være til julefrokosten.

Nuvel, egentlig gik det meget godt. Løb de 5 km på 21.33, hvilket vel er ok, min i bedste fald middelmådige fysiske form taget i betragtning. Og selvom benene da er lidt ømme i dag, så må jeg desværre erkende, at en løbetur i ny og næ nok er den bedste måde at holde sig sund på – især når man – som undertegnede – ikke har noget imod at spise i samme mængder som en vanrøgtet hest. Og den står på mere motion de kommende dage. Stine berettede glædesstrålende at hun og Morten kun havde 21 flyttekasser (og senge og skabe og borde og og og…), så mon ikke der venter en asende og masende lørdag i pendulfart mellem Amager og Sydhavnen?

Needle in the hay

Ja, sådan man blive så overrasket! Ville ønske jeg kunne rode lidt rundt nede i min ‘sarkastiske-svinere-og-beklagelser’-pose, finde en passende ætsende kommentar og derefter udgylpe en triumferende latter for at understrege, at jeg skam HAR luret hvordan tingene virkelig hænger sammen med det der speciale-skriveri. Men rent faktisk var specialeseminaret i dag ikke halvt så ondt, kedeligt og forbryderisk som jeg havde overbevist mig selv om. Torben Beck Jørgensen – professor ved IFS – var slet ikke så tosset at høre på endda. Og der var noget dejligt betryggende ved at høre, at de andre i vores ‘klynge’ (dvs. studerende med nogenlunde samme emnevalg) er langt bagefter Henriette og jeg i processen. Det manglede da også bare! Vi fik også afklaret en del med valg af teorier, så alt i alt er jeg en ganske tilfreds mand rent specialemæssigt i dag.

Ellers har jeg været nogle timer på arbejde, fik udleveret min løbetrøje til DHL-Stafetten. Den er egentlig meget nydelig, ihvertfald set forfra. På ryggen står der imidlertid ‘www.landbrug.dk’ med uhyrligt store bogstaver – og det skæmmer ligesom det minimalistiske udtryk en smule. Deraf følger at man nu nok næppe undgår at blive kaldt ‘bacon-ekspressen’, ‘svedende svin’ eller lignende, så jeg føler mig vældig priviligeret. Vejrudsigten lover regnvejr i morgen, så ser bestemt frem til at fræse rundt i mudderet. Uuuuhhhmmmm!

Tirsdag formiddag blev spenderet hos min søster, der gav udsøgt brunch. Vi fik snakket en masse – der sker jo ting og sager! – og ellers gik dagen med læsning/skrivning og en enkelt hockeykamp. Det var første gang i flere måneder og var pænt kvæstet bagefter. Spillede i min gamle og grimme AaB trøje (købt engang på tilbud til 50 kr, det var den model hvor Metax havde købt sig ind i klubbens logo – og dermed blev trøjen automatisk forhadt af fansene, defor den billige pris), så det var kun ekstra spas at kunne score imod PS&E tilhængerne. På hockey banen er jeg en anden Frank Strandli: Ingen teknik, men tilgengæld ganske ferm til at skubbe folk væk fra rumpen + jeg kæmper som en lille vred bæver (ihvertfald så længe jeg har vejret til det!). Ser frem til en god lang vinter med masser af kampe!

What did you desperately try to undo this weekend?

Jeg er en meget konform mand, så når jeg en sjælden gang kaster mig op på cyklen for at bevæge mit legeme ud til betonhelvedet i København NV, så skal der være en særdeles god grund til det! En af dem er den høstak jeg vader rundt med på hovedet. Var ganske vist til frisør for ikke så forfærdelig lang tid siden, men der blev ikke rigtigt taget nok af, så efter i adskillige dage at have forsøgt at få hårbunken til at arte sig, besluttede jeg mig som nævnt for at tage et af de måske allerdrastiske skridt i nyere tid: Frisørskolen på Glentevej.

Fordelene er utallige: Når man har så tykt hår som undertegnede, så kan man basalt set kun klippes på een måde, så hvis jeg kan slippe afsted med at betale 40 kr i stedet for 300 i en eller anden tilfældig salon, så passer det mig aldeles glimrende. Og hvornår sagde DU måske sidst nej tak til at sidde i halvanden time og helt legitimt at kunne titte på velplejede tøsepigebørn der vimser rundt for netop dig? Nej, vel? Nogle af dem får man lidt ondt af. Der er ikke altid frivillige hårmodeller nok (ja, du læste korrekt! Jeg har nu officielt været model! Endda en – og jeg citerer nu! – ‘super’ en af slagsen, pga. mine hårgrænser og volumen!), så nogle af de arme elever er tvunget til at klippe en gine med hår på – hvilket ser lidt trist ud. Imidlertid fik den unge Kimmie lov til at gå amok på mig og selvom jeg er lidt usikker på resultatet – jeg har døbt det ‘sidevendt sveskebunke’ – så kan jeg sagtens anbefale læsere af hankøn at tage forbi frisørskolen. Det er billigt, nemt og de er mere end glade for at få een under saksen.

PS. I dag var prøvedag i disciplinen ‘modeklip’ og Kimmie fik 10 for sin klipning af mig. Halli-hallo!

Sweetness

På talrige opfordringer kommer her min lille beretning fra en fantastisk aften i Parken. Tog afsted sammen med Morten fra arbejdet (om end han snart rykker til DI) og to af hans venner. Alle tre er fra Vodskov og tidligere statskundskabsstuderende fra Århus, der nu er flygtet østpå i søgningen efter jobs.

Det er altid lidt af en oplevelse at være til AaB kampe, paradoksalt nok havde jeg næsten glemt hvor sjovt det er at se fodbold live med et hold man reelt holder med. Kan ikke bedømme hvor mange AaB fans der var tilstede, men der er nok tale om nogle hundrede. Ihvertfald var vi i stand til at synge Parken op, på trods af at de 19.500 andre mennesker nok havde andre sympatier end vores. Er meget underholdende at følge de svinere og hylderster som fodboldtilskuere uddeler. AaBs notoriske målmand Jimmy Nielsen er et yndet sang- og råbeemne. Når han står godt, brøler alle ‘JIMMÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆH!!!!!!!’, mens han efterfølgende får en del verbale tæsk for sine mildt sagt elendige udspark. Andre populære skikkelser er den brutalt tacklende Michael Jacobsen og holdets egentlige stjerne Rasmus Würtz (måske bedre kendt som ‘Pølsen’). Endelig er der jo modstanderholdet, i almindelighed blot tituleret ‘Parken Sport and Entertainment’ (ligesom for at understrege at der ikke er tale om en fodboldklub) eller ‘FC Zulu’, når de dyrt indkøbte stjerner spiller som en pose nødder.

Nu gik det jo godt i går, Aab vandt som bekendt 2-0 og spillede tilmed aldeles glimrende. Holdet dominerede i første halvleg, forsvarede sig i anden – og allervigtigst, så kæmpede de en vis legemesdel ud af bukserne. Det var dejligt at se og som skeptisk eksil-nordjyde, så troede man næsten ikke sine egne øjne. Og der blev så frygteligt stille i Parken, måske en indikator på kvaliteten af PS&E’s medløber fans? Derfor skal man ikke undervurdere det rare i at have håneretten på sin side. En stor del af omgangskredsen er af PS&E observans og har tidligere flittigt benyttet de mange lejligheder til at mobbe en hårdtprøvet aalborgenser for hans fodboldpræferencer. Men hævnen bliver sød, gør den!

PS. En ph.d-afhandling fra Institut for Statskundskab i Århus undersøger børns politiske bevidsthed. Til såvel Politiken som Informations store skræk, ville en tredjedel af børnene stemme på Dansk Folkeparti. Men er børn virkelig fødte fascister? Vi bliver beroliget af cand.phil Pia Vedel Andersen: “Som otteårige har børnene endnu ikke en partipolitisk bevidsthed. De har også svært ved at komme med deres egne forestillinger i forhold til for eksempel Det Konservative Folkeparti eller Det Radikale Venstre, mens man ikke behøver samme abstraktionsevne, når det gælder Dansk Folkeparti. Børn elsker Dansk Folkeparti, fordi de allerede som otte-årige har knyttet sig til det sociale begreb ‘dansk’ og samtidig har dannet nogle forestillinger, som kan strukturere deres følelser omkring begrebet. Men det betyder ikke, at de deler holdning med Dansk Folkeparti“. Pyyyyha. Nu fik jeg ellers lige min latté galt i halsen, men heldigvis er Dansk Folkeparti tydeligvis noget der går over med alderen.

The songs that we sing

Købte min første dansksprogede cd i årevis i fredags. Det er selvfølgelig de navnkundige Nordstrøm med debutalbummet Dagdrømmer. Den er en sand fornøjelse, især fordi de er aldeles skamløse mht. at låne fra deres idoler. Under de efterhånden hyppige gennemlytninger er jeg stødt på adskillige synth-riffs som er hapset direkte fra Pet Shop Boys anno 1988. Teksterne er måske sådan liiiiiige lidt for ferske, men hvad gør gruppen skriver aldeles fantastiske omkvæd. Hvis I ikke tror mig, så besøg deres moi Caprice i 2003, da de udsendte Once Upon a Time in the North. Jeg synes stadig det er noget nær det perfekte indie-pop album og ser frem til deres tredie album. Endelig skal Tiger Baby selvfølgelig nævnes. Deres Lost in you ligger i min all-time top 5 og burde være fast inventar i enhver pladesamling. Så er der selvfølgelig alles darlings Mew, men dem lærer jeg nok aldrig helt at elske…

Ellers så går min dag med at pleje det tunge hovede. Sammen med resten af Styrelsen på kollegiet holdt vi ølsmagningsarrangement og efterfølgende fest i går. Det blev en stor succes, folk var glade og placebo-effekt fulde efter måske tre øl. Festen sluttede ved fire tiden, så stod den på oprydning, så besvimede først i sengen ved 5 tiden. Var egentlig ambitionen at jeg skulle ud at løbe i dag, men ved ikke rigtig så længe det her afskyelige vejr bliver ved med at skifte. Kl. 18 skal jeg så ind at se FCK-AaB sammen med Morten fra arbejdet. Vi skal stå i AaB fansektion (det såkaldte ‘abebur’), så det skal nok blive fornøjeligt. Det er efterhånden en del år siden man som AaB tilhænger har kunne tale om det forjættede ord ‘topopgør’, men det er jo hvad der er tale om! Det bliver stort! Jeg nærer ingen illusioner om at AaB vinder i dag, men….det kunne nu væe skægt. Så bliver det også lidt sjovere at komme ind til FCK medløberne på arbejdet.

Den kommende uge står på frisør kl. 8 mandag morgen. Ja, jeg har simpelthen valgt at komme under saksen på frisørskolen. Må ærligt indrømme at jeg er en anelse beklemt, thi det er til en såkaldt ‘modeklip’ og hvis det involverer for meget Bundesliga-hår, så begynder jeg nok at få nervøse ticks i ansigtet. Tirsdag skal jeg besøge min søster og onsdag skal jeg så til mit første Specialeseminar. Det involverer intet mindre end “Introduktion til specialeseminar-forløbet og fastlæggelse af plan v/SVS-underviseren på hvert hold samt orientering om Specialeworkshop og skrivegruppeetablering“. Det siger vel sig selv, at jeg næsten ikke kan sidde stille af bare spænding? Torsdag er der arbejde og den famøse DHL-Stafet. Fredag skal jeg igen arbejde og om aftenen genoplives den stolte Risk-aften tradition blandt eksil-Aalborgenserne. Jeg skal med andre ord spille Risk sammen med Thomas, Jens og Kristian til langt ud på natten, hvilket kun kan blive godt. Lørdag skal jeg lege pakæsel/flyttemand for Stine og Morten og om aftenen er der festivitas på kollegiet. Kort sagt en ganske indholdsrig uge!

Inkonsekvent

Frisk fra morgenkontor møde sidder jeg nu her og titter lidt ud i luften på arbejdet, er ikke det helt store at tage sig til i dag. De store sager der aktuelt optager tankerne her i magtens korridorer, er de kommende universitetssammenlægninger (det er faktisk ganske spændende og processen er i sin sidste fase) og at regeringens finanslovsforslag kommer på tirsdag, så der ser ud til at det bliver et par interessante kommende uger.

Bortset fra det, så gik torsdagen med arbejde, en løbetur rundt om søerne (hvornår holder jeg op med at være som et piftet dæk bagefter?) og sidenhen cafétur på Konjak sammen med Tina. Det var som sædvanlig sjov og ballade, er altid spas at blive opdateret om det seneste nye fra Ishøj og omegn, plus at følge med i hinandens tumultariske kjærlighedsliv.

Nu i eftermiddag skal jeg ud og se efter et par jeans, jeg synes jeg mangler et par der A) ikke er alt for baggy, B) ikke er narkomantynde og C) ser storslåede ud med både skjorte og hættetrøje. Som I nok kan høre, så er der lagt op til en dramatisk eftermiddag i sidegaderne.

I’ve been your fan since yesterday!

Måske jeg alligevel er født under en heldig stjerne, på trods af at det for tiden regner uhyrligt meget, har jeg på mirakuløs vis formået at undgå at blive gennemblødt. Endnu en læsedag nærmer sig ellers sin slutning, jeg har – i al ubeskedenhed – været ganske produktiv de senere dage. Har fået skrevet størstedelen af de empiriske afsnit, så nu mangler jeg ‘kun’ at komme efter det på teorisiden. Har indset at jeg ikke kan tage mig sammen til at læse de mere abstrakte specialetekster så længe jeg har internettet, kaffemaskinen, underlødig smudslitteratur og andre distraktioner i nærheden her på kollegiet, så tog et smut forbi instituttets bibliotek. Der støder man dog også på andre, hmmm, forstyrrende elementer, bl.a. en tiltalende tutor, samt min forgænger som politisk praktikant på ambassaden. Vi snakkede lidt frem og tilbage, han er stadig ligeså forvirret som han plejer at være, men det var nu hyggeligt at se ham igen.

Efterfølgende tog jeg hjem og besvimede på sofaen – og lige pludselig er klokken mange, vasketøjet hænger på stativet og skaber en tropeagtig luftfugtighed her i jordhulen, imens jeg indser at jeg nok alligevel ikke får læst mere i dag og at jeg ligeså godt kan drøne ud at se de Joden fra Amsterdam give flopmåsene fra Parken Sport & Entertainment en lektion i hvad det vil sige at være en rigtig storklub.

PS. Busan er en stor, men lidt kedelig havneby i Korea. Under mit besøg der sidste efterår regnede det konstant og ovenpå det überfantastiske Japan, føltes byen som lidt af et anti-klimaks. Men, men, men….måske jeg dømte stedet for hårdt. Busan kan nemlig prale af deres lokale fodboldhold, de såkaldte Busan I’Park. Klubben har intet mindre end tre brasilianske spillere i truppen, og de lystrer navnene……Somalia! Popo! Og ikke at forglemme: Art! Det siger vel sig selv, at jeg just nu har fået en ny yndlingsklub i Korea?

PPS. Jeg vil vædde på, at hvis jeg ejede denne bacon tegnebog, så ville jeg være universets lykkeligste reje!

Everyone is starting over

Er du i live nu? I så fald skal du være glad, den ellers ganske velestimerede islamforsker Bernard Lewis forudså forleden i Wall Street Journal at Iran sandsynligvis ville angribe Israel den 22. august 2006, samt starte noget nær atomvåben-ragnarok. Argumentationen herfor er vist på tarotkort/spå-i-kaffegrums-niveauet (og bliver behørigt basket her), men føl dig ikke for sikker – i skrivende stund er der stadig flere timer til midnat, så det er vist for tidligt at komme ud af beskyttelsesrummene endnu.

Bortset fra det, så har jeg været en lille flittigrumpe i dag. Der er blevet griflet speciale og holdt læsegruppemøde hele dagen og når jeg først har trakteret mig selv med cashewnødder fra min lokale pusher, så står den nok på mere faglighed. Samme aktivitetsniveau plagede mig i går, hvor jeg egentlig ikke lavede så meget andet end at være på arbejde, tage en tur op at træne og læse artikler om udviklingen i dansk konkurrencepolitik fra 1990 til og med i dag.

Har lovet min gangfælle Frederik at reklamere for hans initiativ omkring at få rykket ’24 timer’ til tidligere på aftenen. Selv er jeg ret ligeglad – har aldrig set serien – men hvis du har en svaghed for Jack Bauer, så støt Frederiks underskriftsindsamling her.

PPS. Jeg skrev tidligere på måneden om Fidel Castro og hans tilsyneladende svigtende helbred. Selvom magtforholdene i cubansk politik ikke er blevet klarere siden da, så er revolutionshelten tilsyneladende i hopla igen. Ihvertfald har han atter overtaget posten som international politiks førende fashionista – wraaauw, farlig tiger!

Nothing is meant to last

Det forløbne år har jeg fået noget nær et kærlighedsforhold til Søerne i København. De kan bruges til alt muligt. Man kan f.eks. driste sig ud på en løbetur tundt om dem, i så fald forvandler de ellers skikkelige stier sig til en sand Autobahn, hvor horder af selvpinende mennesker forsøger at bekæmpe kroppens forfald. Der går hårdnakkede rygter om at sådanne løbeture skulle være decideret usunde grundet luftforureningen, men det lader ikke til at afskrække så mange – heller ikke undertegnede, når jeg af og til hopper i Honza til lidt konkurrence med de ellers svært hurtige stavgængere (bonus info: Ifølge Marathon Sport er der 6350 meter rundt om alle søerne). Søerne er også smukke ved aftenstide. København bliver aldrig byen med en decideret skyline, men at gå en aftenstur ved Søerne imens alle lysene er tændt og byen emmer af liv, bør alligevel ligge højt på listen over ‘København Øjeblikke’. En ung dame betroede mig forleden, at den store forskel ved at bo i København i forhold til Jylland er, at der aldrig er rigtigt mørkt i København. Det kan der måske være noget om. Derudover er Søerne jo i almindelighed et fabelagtigt gåtur sted når man bor på Østerbro. Således også i går, hvor jeg var ude på en usædvanlig fornøjelig slentre tur, med efterfølgende cafébesøg. Den slags kan anbefales!

Har ellers været et par stille og rolige dage. Var til gruppemøde fredag efter arbejdet, hvor vi som sædvanligt fik nogle ganske fornuftige diskussioner omkring specialet. Et usikkerhedselement er dukket op. Vores emne bygger meget på, at der reelt bliver vedtaget en ændring i konkurrencelovgivningen her i efteråret, da det er de politiske processer omkring lovændringen som vi gerne vil undersøge. Imidlertid er der nu en vis risiko for at lovændringen bliver udskudt til foråret – og når vi har sat vores deadline til 1. februar 2007 med at aflevere, så vil den udvikling ikke være så heldig. Nuvel, det er muligt at vores bekymringer viser sig at blive aldeles irrelevante, men man kan jo ikke vide, så vi går nu og brygger på evt. at finde et nyt emne at skrive om.

I dag står derfor på læsning og tænkeboks. Må hellere se at få lidt frokost i vommen og så se at komme igang!

PS. Nej, nej, nej! Hvorfor er der ingen retfærdighed til? Hvorfor tillader skæbnen at Danmarks mest usjove mand bliver mangemillionær på IT-aktier? Det eneste den lusepuster har fortjent, efter at have forpestet æteren med sine horrible ‘vittigheder’ og åh-så-lune facon i utallige år, er fattiggården, jeg gentager: FATTIGGÅRDEN!

…so let’s dance, but tell no one about tonight

Wooooo! Jeg vil på Rust på lørdag! Udover at jeg egentlig godt kan lide stedet (måske er jeg ikke helt street-smart nok, men…), så lyder programmet usædvanligt lovende for et 80’er vrag som undertegnede. Og hvorfor nu det? Jo, for det første titter svenske Le Sport forbi. Jeg kender dem perifært fra tidligere, de spiller synth-pop inspireret af bl.a. Pet Shop Boys og New Order. Trofaste læsere vil vide at netop disse to bands har nærmest kultisk status i min verden. Derudover er det Thomas Troelsen (fra bl.a. Superheroes) der spiller op til dans for de unge på 40 (eller der 24?) og mig bekendt skulle det være garant for en rumperystende oplevelse. Alt i alt er Homann Zwei derfor at finde på dansegulvet lørdag nat, vil du med, så sig til!

Og så Et takker et løvehjerte af: Pavel Nedvěd, min all-time yndlings fodboldspiller, stopper efter 91 kampe og 18 mål på det tjekkiske landshold. Sidste kamp blev, desværre, et 1-3 nederlag i en venskabskamp med Serbien i Uherské Hradiště. Fra 1996 til 2001 spillede han i min hjerteklub Lazio og selv ikke hans begrædelige skifte til bedragerklubben over dem alle kunne mindske min respekt for denne mand. Ronaldinho, Kaka og resten af slænget kan godt gå hjem – ingen når Nedvěd til sokkeholderne når det gælder fight, mod og mandshjerte. Hatten af herfra.