Overraskende

Tvivler på at den danske regering ligefrem render rundt med hænderne oppe i luften over det, der ligner en højest overraskende konservativ sejr og majoritet ved valget i UK. Og ganske vist kan ikke sammenligne det britiske parlamentariske valgsystem med det danske.

Men … valgresultatet må alligevel give dem et spirende håb.

For resultatet illustrerer hvor meget prognoser og meningsmålinger kan skyde ved siden af. Indtil det sidste så det ud til, at Labour med størst sandsynlighed ville overtage premierministerposten med støtte fra SNP, der støvsugede snart sagt samtlige pladser i Skotland. Læs eksempelvis denne artikel, der bygger på en antagelse om vælgerfremgang til Labour – for det var jo hvad meningsmålingerne spåede.

Men det gik ganske anderledes. SNP tog ganske vist alt i Skotland, men Labour gik kraftigt tilbage i resten af landet. De Konservative vandt stort. Hvilket snart sagt ingen af meningsmålingerne forudså. Nu er man så i gang med sjælesørgeriet derovre. Som The Guardian skriver:

Although we still haven’t received projections of a vote share, it is already clear that the polls and their pollsters have had a bad election. In the end the debate between online and phone polls, and different methodologies, proved irrelevant. Although during the course of the campaign the latter had shown several Tory leads, the final crop of polls were roughly anticipating a tie.

The challenge with trying to understand what went wrong isn’t simple. The same methods (often used by the same companies), in different countries, are most of the time accurate. Indeed they were just five years ago, at the last general election in 2010.

But at times, like on Thursday, or at the recent Israeli general election, polls get it wrong. At this stage it’s impossible to know why. It could be simply that people lied to the pollsters, that they were shy or that they genuinely had a change of heart on polling day. Or there could be more complicated underlying challenges within the polling industry, due for example to the fact that a diminishing number of people use landlines or that internet polls are ultimately based on a self-selected sample.

Uanset hvad årsagen er til meningsmålingernes manglende spådomsevner ved det britiske valg, så må det også vække opsigt i en dansk kontekst.

Læste for nylig en interessant analyse af politologen Erik Gahner, der illustrerer hvordan ingen ret beset ved om Alternativet på noget tidspunkt har været over spærregrænsen eller ej. Og i Politikens podcast om dansk politik var der for nylig også knubbede ord til de danske analyseinstitutters evner og metoder. Der er grøde i debatten om meningsmålingernes relevans som redskab til at forstå og analysere dansk politik.

Så for en regering, der har sakket efter opposition i snart sagt samtlige meningsmålinger siden 2011, må det britiske resultatet give optimisme i forhold til chancerne ved det kommende folketingsvalg. For hvad er det egentlig præcis man kan bruge de meningsmålinger til, hvis de alligevel ikke har synderlig stor forudsigelsesevne?

Måske Helle Thorning-Schmidt hellere skulle se lidt på stemningen i dansk økonomi, når hun beslutter sig for at udskrive valg. I en periode hvor forbrugertilliden er på vej op og økonomien går bedre, så er det måske ikke helt tosset at få gjort det inden længe.

 

Such Great Heights

Muligvis er jeg for anglofil, men til tider er englænderne ganske enkelt en klasse over de fleste andre. Det gælder i særlig grad indenfor kvalitetsjournalistikken, hvilket enhver med et semi-regelmæssigt forhold til hæderkronede aviser som The Guardian, The Economist eller Financial Times er klar over. Det betyder også, at de politiske kommentatorer i England på sublim vis demonstrerer præcis hvor småtskårne de herboende ‘kommentatorer’ egentlig er. Mine damer og herrer, jeg giver jer Peter Osborne fra The Telegraph:

“The problem is that European and British leaders tend to come from rival intellectual traditions

In Britain, empiricism – most closely associated with Hume, though its roots can be traced back to William of Ockham and others – is the native inheritance. Empiricism insists that all knowledge of fact must be based on experience. Most European schools of philosophy claim the exact opposite, namely that ideas are the only things that truly exist. This school of metaphysical idealism can be traced back through Hegel (for whom history itself is the realisation of an idea) and Kant to Plato. Anglo-Saxon empiricism and the idealism found on the Continent therefore prescribe directly opposite courses of political conduct.”

Nuvel, der er mange ontologiske problemstillinger man kan anråbe her (er det eksempelvis ikke rationalismen, der er empiricismens modsætning? Og idealismens filosofiske modstilling er vel materialismen?), og man behøver heller ikke nødvendigvis være enig med analysen i sig.

Men alligevel. Kan I visualisere jer Mogensen, Kristiansen og Engell udføre politiske analyser med henvisninger til Hume, Kant og Platon? Endsige løfte deres slørede blikke til de idehistoriske og filosofiske højder? Jeg tillader mig at tvivle. Den slags kan man ikke, når man lever fra hånden og til munden.

Retrospekt

 

Året 2007 nærmer sig efterhånden sin slutning, og i den anledning plejer en del magasiner, blogs m.v. at gå i selvsving med at lave lister over dette og hint. En af de mere interessante af slagsen er af Gideon Rachman, såkaldt “Chief Foreign Affairs Columnist” (ja, intet mindre!) i Financial Times. Udover at være i besiddelse af en über-cool jobtitel, så har han udformet en liste over noget så beskedent som de fem vigtigste begivenheder i verden i 2007.  Hans bud for i år er:

1) The surge 2) Sarkozy elected 3) Blair steps down 4) Flotation of PetroChina – becomes largest company in world by market cap, selected largely for symbolic reasons 5) Sub-prime crisis

But that’s a tentative list, and I’m open to persuasion. Here are some other events I’m thinking about including – Musharraf’s mini-coup; Hamas’s seizure of Gaza; something Russian – either Putin’s Munich speech, or possibly today’s announcement that Medvedev is his chosen successor; the monks’ revolt in Burma; Gore gets an Oscar and a Nobel prize; the revival of the EU constitution; the NIE report on Iran; the resignation of Shinzo Abe; the defeat of John Howard; Turkey’s constitutional crisis and the re-election of the AKP; the last episode of the Sopranos.

Ahr, det virkeligt irriterende ved den slags lister er jo, at de tvinger een til selv at filosofere over året der gik. Det falder mig en anelse svært at foretage Rachmans ranking af de globale begivenheder, men det er min ambition at gentage sidste års stormende succes: En kæk solipsistisk årsopgørelse. Hvem ved, måske man endda kan lokke Stobbe og den pludseligt blogaktive Fuldmægtige til det samme?

PS. Jeg er uenig i nummer tre på listen. Hvorfor skulle Blairs afgang være så central? Den var jo ventet og han havde været en lame duck længe. Desuden ser det jo ud til at Gordon Browns udenrigspolitik ikke adskiller sig meget fra sin forgænger. Og hvor er Afrika henne på listen? Mon ikke de humanitære situationer i Darfur og landet-hvor-en-borgerkrig-for-ganske-få-år-siden-kostede-små-3 mio.-mennesker-livet også fortjener at blive nævnt i en bisætning eller to?

Humanism is obsolete

Godt så, jeg tilstår: Fantastiske citater er noget af det der ligger mit hjerte allernærmest. Når de så samtidig kommer fra et af mine helt store intellektuelle idoler, Joseph A. Schumpeter, så er det jo kun endnu bedre:

“Early in life I had three ambitions. I wanted to be the greatest economist in the world, the greatest horseman in Austria, and the best lover in Vienna. Well, I never became the greatest horseman in Austria”

Man skal som bekendt aldrig sætte sit lys under en skæppe! For mere info om Schumpeter, kan man kigge forbi her og her. Anbefales til de mere elitære sjæle blandt læserne.

Sweetest decline

Endnu en kaffeslubrende lørdag formiddag, hvor jeg lige kan nå at grifle lidt blog inden at Thomas dukker op. Han skal have brændt en cd med (citat:) ‘musik jeg ved at du vil hade’, så det kan jo kun blive underholdende. De sidste par dage har været ret hjemmeprægede. Jeg indså at jeg var kørt helt fast i det gamle emne i min praktikopgave, så er mere eller mindre begyndt fra starten igen. Nu er emnet ‘Euroskepticisme – med Tjekkiet som case’, hvor jeg vil forsøge at analysere den tjekkiske EU-modstand. Den er lidt speciel, fordi den adskiller sig ved at være ret mainstream i forhold til i andre lande, hvor det som regel er små enten stærkt venstre- eller højreorienterede partier og grupper der er EU-skeptiske. Mere følger når jeg har fået kværnet de urimeligt mange sider teori og analyser.

I forlængelse af EU, så var jeg torsdag inde på studiet for at hænge Generation Europa plakater op sammen med Marianne fra Europabevægelsen. Indtil videre er der omkring 60 tilmeldte, hvilket er lidt kritisk – vi opererer med minium 100 og helst 200. Der er møde i aktivitetsudvalget tirsdag, og så må vi jo se hvad vi kan gøre. Selv har jeg været lidt i kontakt med min oplægsholder Gorm Rye Olsen fra DIIS. Han er lidt ordknap, men jeg planlægger stærkt at plage ham igen så snart det bliver mandag.

Torsdag aften kom Cecilie fobi til mad og hygge. Det var kollegiets fødselsdag, så den stod på suppe, steg og is (næsten i hvert fald!), så der blev smovset. Hun havde rejseplanen omkring Japan og Korea med, som jeg har bladret lidt i – ser spændende ud! På onsdag skal jeg ud til hende i Taastrup og spise middag, og jeg kan forhåbentlig også låne hendes digital kamera – så vent og se, inden I kan nå at sige ‘buksevand’, så er der snart en vrimmel af utidige billeder her på bloggen.

Fredag havde jeg læsegruppemøde med Henriette om morgenen. Vi skal holde oplæg på tirsdag om Rigsrevisionen, og ja, det ER ganske rigtig jordens mest sexede emne. Resten af dagen var lidt mere dvask, men fik da læst en smule. Om aftenen sad jeg ude i gangens køkken og hyggede med folk, inden jeg ruflede i seng. I aften står den vist på kollegiefest igen, men inden da skulle jeg gerne have læst lidt mere om ODS og euroskepticisme. Pyyyyh.

Hvor er R. Kelly når man skal bruge ham?

Blot en lille opfordring til de Europapolitik interesserede. Den aldeles fremragende organisation Europæisk Ungdom arrangerer konferencen ‘Generation Europa’ den 8. oktober fra klokken 10-17 på CBS, Solbjerg Plads. Der vil være masser af hygge, debat og en lang række workshops man kan deltage i. Undertegnede står selv for workshoppen omkring ‘Europas globale udfordring’, hvor vi skal diskutere emner som udviklingspolitik, handel og landbrugspolitik.

Det kan kun blive interessant, og jeg vil opfordre alle interesserede i at besøge Generation Europas hjemmeside og melde jer til.