Tjekkiet mod Frankrig ved ishockey-VM i Royal Arena. Min første ishockeykamp siden jeg så Sparta mod Slavia i mine dage som praktikant i Prag i 2005. Ensidig affære, tjekkerne klart overlegne – og lidt af en folkefest på lægterne

Genforening

Kvalifikationskampene til fodbold EM i 2008 er just begyndt. Her på den billige langside hader vi det danske landshold og vil derfor ikke behandle umulius’ernes kamp mod Island på onsdag. Derimod vil der blive fokuseret på den højspændte kamp mellem Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkerne indledte deres pulje med at vinde 2-1 på hjemmebane over Wales. Dobbelt målscorer blev debutanten David Lafata, hvilket han tilsyneladende selv havde svært ved at kapere. Efter et mildt sagt skuffende VM er tjekkerne inde i en omstillingsfase. Truppen til kampen mod Wales var følgende:

Petr Čech (Chelsea), Antonín Kinský (FC Saturn Ramenskoe), Tomáš Ujfaluši (Fiorentina), Martin Jiránek (Spartak Moskva), Radoslav Kováč (Spartak Moskva), David Rozehnal (Paris Saint Germain), Marek Jankulovski (AC Milan), Tomáš Zápotočný (Slovan Liberec), Tomáš Galásek (1. FC Nürnberg), Jiří Štajner (Hannover 96), Libor Sionko (Rangers), Jaroslav Plašil (Monaco), Marek Kulič (Mladá Boleslav), David Lafata (FK Jablonec), Tomáš Sivok (Sparta Praha), Tomáš Rosický (Arsenal) og Marek Matějovský (Mladá Boleslav)

Adskillige af disse spillere er ganske ukendte udenfor Tjekkiet og den opmærksomme læser vil bemærke. at der mangler to af de største tjekkiske fodboldspillere i nyere tid: Pavel Nedvěd og Karel Poborský, samt en anden af mine favoritter Vratislav Lokvenc. Alle er for nyligt gået på pension fra landsholdet, hvilket har efterladt holdet noget usikkert og kønsløst. Holdets stjerne Rosický har taget over som anfører og der hviler et pænt pres på den unge mand. Samtidig er der for første gang i mange år ikke de helt oplagte talenter i tjekkisk fodbold til at tage over – bl.a. derfor havde Tjekkiet den ældste trup af alle holdene ved VM. I den hjemlige liga fortsætter Sparta med at skuffe, mens Mladá Boleslav og Slovan Liberec atter har lagt sig i front. Spartas elendige form kostede i weekenden træner, mens de to gamle Sparta koryfæer Michal Bílek og Horst Siegl har taget over. Undertegnedes favoritklub Bohemians Praha (‘Bohemka‘) frister en lidt omskiftelig tilværelse i den tjekkiske anden division, men oprykning er bestemt ikke umuligt. Den generelle mathed i tjekkisk fodbold er ikke tilfældet hos ‘lillebroderen’ Slovakiet. Holdet indledte sin vej til EM med at knuse Cypern med 6-1 og med den nye Glasgow Rangers spiller Filip Šebo i topform, suppleret af navne som Nürnbergs Marek Mintál og Zenit Skt. Petersburgs Martin Škrtel (billedet), så skal tjekkerne passe alvorligt på.

En af de interessante ting ved fodbold er når man kan tolke sporten ind i kulturelle, historiske og politiske rammer. Forholdet mellem tjekkere og slovaker er i almindelighed godt. Opløsningen af Tjekkoslovakiet i 1992-1993 må karakteriseres som en af de mest fredsommelige skilsmisser nogensinde – selvom de noget gedulgte aftaler mellem Václav Klaus og Vladimír Mečiar stadig er genstand for nogen debat. Historisk set var den tjekkiske del af Tjekkoslovakiet den mest industrialiserede og velstående, mens de slovakiske egne mere var præget af landbrug. På samme måde var og er slovakkerne væsentligt mere konservative og katolske end de mildt sagt ikke særlig religiøst plagede tjekkere. Efter adskillelsen tog de to lande da også hver sin vej. Tjekkiet havde op igennem 1990’erne vind i sejlene med høj vækst og selvom man med rette kan argumentere for at den politiske kultur ikke helt fulgte med (jf. de seneste måneders skvalderier om dannelsen af en ny regering i landet, samt de stadige problemer med korruption). Imens Slovakiet sakkede bagud under den mildt sagt autokratiske og populistiske Mečiar. Tingene forandrede sig i 1998, da den borgerlige Mikuláš Dzurinda og hans parti SDKÚ-DS vandt valget. Siden da gik det stærkt: Slovakiet blev det neo-liberale reformparadis og IMF’s kæledække, med alt lige fra flat tax, gennemgribende ændringer af stort set alle politiske institutioner i landet og medlemsskab af alle de relevante internationale organisationer. Det medførte høje vækstrater, men også masser af tabere. Hvis man kører lidt udenfor dem boomende og dynamiske hovedstad Bratislava opdager man hurtigt, at landet stadig langt fra er ligeså velstående som de øvrige EU-lande. Måske det kan forklare hvorfor Robert Fico og hans noget lurvede regering kom til magten i juli i år. Ihvertfald lovede de at bruge væsentligt flere penge på offentlige yderlser mv. Det bliver interessant at se hvordan det skal lade sig gøre, når man samtidig skal overholde diverse konvergenskrav fra EU. Tjekkiet gik mere eller mindre i stå i årene efter 2000, med evindelige mindretalsregeringer og kun inkrementalistiske og langsomme reformer. Derfor står landet stadig overfor at skulle besvare det helt oplagte spørgsmål: I en globaliseret verden, med en stadigt ældre befolkning og et Kina der kan lave tingene billigere end os, hvad skal vi så leve af, når vi bliver for dyre til at det kan betale sig at outsource produktionen til os – og vi skal til at være en vidensøkonomi? Den slags plejer at kræve reformer som gør ondt og det er ikke et valg man er villige til at tage endnu.
Tjekkiet og Slovakiet er med andre ord historien om to relativt ens lande, der valgte forskellige veje, men begge igen står i vadestedet og skal bestemme sig for hvilken retning man skal tage.

Og mit bud på kampen i Bratislava på onsdag? Tjekkerne prygler forhåbentlig slovakkerne noget så grundigt, så jeg siger 4-2. Češi do toho!

Update! Også på UEFAs hjemmeside varmes der op til kampen.

Update 2! Tjekkiet vandt selvfølgelig! 3-0, på to mål af Sionko og et af Koller.

Et tjekkofilt fodbold indlæg

Så er den tjekkiske Gambrinus Liga startet igen, første spillerunde blev sat igang igår, hvor traditionsklubben Sparta Praha atter skuffede ved at spille uafgjort 0-0 mod de noget mere upåagtede SK Kladno. I en dansk kontekst er Kladno nok mest kendt for at være hjembyen for LEGO’s produktion i Tjekkiet, men derudover har byen et notorisk arbejderklasse image – det er en gammel mineby – så de er nok ikke helt kede af at have tildelt aristokraterne fra Sparta et lille dask.

Sparta er den mest succesfulde klub i tjekkisk fodbold, men havde en skidt sæson sidste år. Man endte på femtepladsen, hvilket selvsagt ikke var tilfredsstillende for en klub, der har vundet 8 ud af de sidste ti mesterskaber. Udover at være gået glip af europæisk fodbold i år, så var det mest ydmygende dog, at man endte under ærkerivaler fra Slavia Praha. De to klubber har et sundt og godt hadforhold til hinanden og de såkaldte ‘S’-derbyer går helt tilbage til slutningen af 1890’erne. Jeg havde selv fornøjelsen at opleve et af slagsen i april 2005 på Strahov Stadion, selve kampen endte 1-1 og var mærkeligt ikke-intens, til gengæld markede Spartas Ultras sig med at smide med sæder, tågelægge stadion med fyrværkeri og komme i hyggeslagsmål med politiet. Sparta har de seneste mange år haft håneretten i Prag, men noget kunne tyde på, at alting ikke er helt som det skal være i storklubben. Gårdagens lident overbevisende 0-0 kamp mod et i bedste fald middelmådigt Kladno hold vidner ihvertfald ikke om, at sidste sæsons trængsler er forbi – på trods af at man på transfersiden har forstærket sig med de hjemvendte sønner Tomáš Jun, Jiří Homola samt franskmanden (meget usædvanligt i tjekkisk fodbold!) Ludovic Sylvestre.

Men hvis ikke Sparta løber med det hele igen, hvem skal man så holde øje med? Mest oplagt er jo nok sidste sæsons nummer 1 og 2: Slovan Liberec og FK Mladá Boleslav. Klubberne vil nok være ukendte for de fleste danskere, men det vil være en stor fejl at undervurdere dem. Det kan det norske mesterhold Vålerenga nok skrive under på, efter at klubben fra Skoda byen Mladá Boleslav baskede dem 3-1 i Champions League kvalifikation i onsdags. Slovan har – noget overraskende – formået at holde fast på deres hold efter mesterskabet. Normalt plejer udenlandske klubber – eller Sparta – at hapse de gode spillere som de mindre ressourcestærke provinsklubber måtte have, men det er altså ikke sket denne gang. Det bliver spændende at se om Slovan kan holde stilen fra sidste sæson, eller om den evt. deltagelse i Champions League (hvilket bestemt ikke er givet på forhånd, da klubben skal møde Spartak Moskva i kvalifikationsrunden) vil køre dem trætte. Mladá Boleslav skal, hvis de går videre mod Vålerenga, møde Galatasaray. Næppe en decideret walk over, så alt i alt bliver det interessant at følge de tjekkiske holds færd.

Endelig er der outsiderne til titlen. Slavia Praha står svækkede efter at klubben har mistet nøglespillere som Karel Piták og Miroslav Holeňák. Indtil videre har man ikke fundet kvalificerede afløsere, så måske man håber at produkterne fra klubbens vidt berømmede ungdomsakademi kan slå til. De unge Michal Švec, Dušan Švento og den erfarende Stanislav Vlček har ihvertfald en del ansvar på deres skuldrer. Af de traditionelt stærke provins hold skal nævnes Baník Ostrava og FK Teplice, der bestemt også har en chance.

Meget afhænger dog af om Tjekkiets svar på FC København, dvs. Sparta, finder sig selv igen. Klubben er den suverænt rigeste af ligaens klubber og såfremt man genfinder harmonien, så er de min umiddelbare favorit til titlen. Ellers har jeg et godt øje til Slovan, så lur mig om det ikke bliver en dyst mellem Sparta og Slovan.

Man skal ellers en tur ned i anden division for at finde mine tjekkiske hjerteklubber. Bohemians Praha har haft nogle svære år med finansielle problemer, men er stærkt på vej tilbage. Klubben fra Praha bydelen Vršovice har kultstatus og er lige til at knuselske med deres kænguru i klublogoet. Også nedrykkerklubben Vysočina Jihlava har en særlig plads hos mig, så jeg satser stærkt på at de begge rykker op i år! Jeg vender selvsagt tilbage med regelmæssige opdateringer af den, hmmm, fascinerende udvikling i tjekkisk fodbold ;)

Det bliver i familien

Det er muligt at tjekkerne ikke kan finde ud af at danne regering oven på det uafgjorte parlamentsvalg i starten af juni – og måske er den politiske scene i landet præget af farceagtige tilstande med småkorrupte politikere, personintriger som er Horton Sagaen værdige, generel inkompetence og en notorisk dominerende præsident.

Men, men, men…heldigvis er det ikke i nærheden af det freakshow som de kan præsentere i Polen. Forleden dag udpegede præsident Lech Kaczyński ingen ringere end sin enæggede tvilling Jarosław Kaczyński som premierminister. Der har længe været formodninger om, at den hidtidige premierminister Kazimierz Marcinkiewicz mest af alt fungerede som ansigt udadtil for at dække over, at det de facto var tvillingerne der kørte showet. Men med de kroniske problemer med at samarbejde som i forvejen præger den konservative/katolske/homoseksuellehadende koalitionsregering, så syntes de kære tvillinger måske, at den slags alligevel var ligegyldigt. Det kan de så diskutere ved aftensmadsbordet hos Mor Kaczyński, ihvertfald bor Jaroslaw tilsyneladende stadig hjemme hos hende. Polen er et land med kæmpe potentiale, men polsk politik er et volatilt morads (og var det også før tvillingerne kom til), så man kan kun håbe og bede til at Platforma Obywatelska vinder næste valg og kan få skabt lidt orden i vanviddet. Så ville man måske også kunne undgå den nyeste ‘kartoffelkrise’ mellem Tyskland og Polen. Suk og støn.

PS. Nu vi er i det Central- og Østeuropæiske hjørne, så har der just været drafting i NHL, og i år er der kun otte tjekkere som er blevet hapset af de nordamerikanske klubber. Det er de ikke helt tilfredse med dernede. I den forbindelse er denne artikel omkring HC Kladno’s imponerende eksport af spillere alligevel lidt tankevækkende.

Prag ved andet øjekast

Hjemme igen, glad og tilfreds oven på en god tur. For mit eget vedkommende var det rart at få genopfrisket hvorfor det er at jeg så godt kan lide Prag. Så nye steder (jeg havde ingen anelse om at steder som Letná og Stromovka var så behagelige), havde et meget positivt besøg på ambassaden, snakket en masse med Daniela, hilst på Katka, Věra og Lasse igen, set VM på en fortorvsrestaurant en varm sommeraften, besøgt Mecca og (åh-uh!) Lucerna. Alt i alt har jeg derfor meget svært ved at være andet end en glad lille reje i dag!

Den kommende uge skal gå med at slappe af, tage et smut forbi arbejdet, fætter-kusine komsammen (ja, det står der faktisk!) onsdag, en Serenity aften hos Louise og så holder Kia fødselsdagsfest lørdag. Nu vil jeg ned at se om der er en vasketid ledig, jeg har et større vognlæs tøj der trænger til en kjærlig hånd!

PS. Hvis I skal besøge Prag ved lejlighed, så kan jeg kun anbefale en tour af Lasse. Hans hjemmeside er her.

Léto

Ahoj – hermed en lile hilsen fra det varme Praha! Har lige vaeret et smut forbi at hilse paa ved ambassaden (wow, spoerg lige om det var vemodigt!) og sidder nu paa en netcafe for at laese nyheder – og grifle paa bloggen naturligvis. Det er rart at vaere tilbage, vejret er skoent og byen viser sig fra den bedste side. Vi bor hos Daniela i hendes lejlighed i Holeševice saa det tager ikke saerlig lang tid at komme frem og tilbage. Onsdag var vi i svoemmebadet i Podoli for at tage sol og dvaske (ja, billedet er derfra) og igaar var saa den store se-sevaerdigheder-i-heden dag. I dag stod den saa paa ambassadebesoeg og shopping…..ak, livet kan vaere ubaerligt haardt!

Er tilbage soendag aften…om Gud vil og bukserne holder

Ukončete výstup a nástup, dveře se zavírají!

Sig nærmer tiden hvor jeg skal bort, flyver ihvertfald til Prag kl. 19.10 i aften. Tilsyneladende har varmen og personalemangel skabt kaos i Kastrup, så skal stå og kukkelure derude i adskillige timer i forvejen. Det kan dog ikke overskygge, at jeg glæder mig som en gal, gal bæver til at komme derned igen, er næsten et år siden sidst. Jeg er faktisk i så overstadigt humør, at jeg hører Kryštof….! Er tilbage igen søndag aften – i rette tid til VM-finalen – men kan ikke garantere regelmæssige opdateringer af bloggen inden da. Hav det godt så længe, na shledanou!

Update! Som det ses, så VAR der lidt kø i Kastrup, men ikke noget der var decideret ondskabsfuldt. Det skal dog ikke hindre undertegnede i at se ud som en vred, gammel bøffel.

Jag vet alla tror, att om himlen finns är jag förlorad – men känn ingen sorg för mig, Praha

Jeg er godt klar over, at dette billede giver ikke meget mening for ret mange andre end undertegnede. Men bær over med mig, thi jeg er i flyvsk og sentimentalt humør. Karlovo námestí er min metrostation i Prag, det var der jeg stod af når jeg skulle hjem til den intermistiske lejlighed i Na Hrádku 8. Og nu skal jeg snart ‘hjem’ igen. Fra den 4. til 9. juli er jeg igen at finde hvileløst rumsterende rundt i yndlingsbyen – og jeg glæder mig som en lille bæver på speed. Skal afsted sammen med Jannik og Frederik fra gangen og vi skal bo hos Daniela – tidligere kollega fra Ambassaden og gangbeboer på Nordisk Kollegium – så det kan KUN blive fabelagtigt. Naturligvis bliver det lidt sært at være i Prag som turist (hey, jeg er jo indbygger!) og jeg ved godt at tingene ikke bliver de samme alligevel. Går lidt i overvejelsesfasen omkring hvorvidt jeg skal et smut forbi den gamle arbejdsplads for at hilse på. Den slags besøg har det jo med at blive lidt kejtede. Den hverdag man havde på stedet tidligere er der jo ikke, en anden har overtaget ens job, der har været udskiftninger i personalet og samtalerne bliver altid sådan lidt ‘nå-hvordan-går-du-så-og-har-det?’ og ‘haha-kan-du-huske-dengang?’. Nuvel, jeg burde passe mit arbejde i stedet for at sidde her og kigge ud af vinduet, mens jeg drømmer mig væk. Satser på at den kroniske udlængselsfølelse jeg render rundt med forsvinder en eller anden dag. Virkeligheden har det med på den allermest uhøflige vis at trænge sig på.

Different names for the same thing

Efter selv at have været udstationeret i Prag ved jeg, at hvis man som udlænding opholder sig et stykke tid i et land hvor man ikke forstår sproget (og derfor egentlig ikke kender så mange af indbyggerne personligt), så får man et vist distanceret forhold til det omkringliggende samfund. Et godt eksempel på dette er debat sektionen på expats.cz, hvor fortrinsvist englændere og amerikanere langt hjemmefra diskuterer så essentielle emner som den bedste bar med Premier League fodbold i Žižkov, kvaliteten af tjekkiske kontra slovakiske piger – eller blot hvorfor de dersens sørens tjekkere er så sære, mærkværdige og uhøflige over for de angelsaksere der beærer Tjekkiet med deres nærvær.

Med det in mente var det derfor med et vist forbehold at jeg begyndte at læse Japundit, en blog skrevet af amerikanere bosat i Japan. Imidlertid virker de til at have mere end blot det sædvanlige expat-distancerede kendskab til det japanske samfund, og de har en masse spændende postings om alt lige fra Yasukuni templet, Japans forhold til Sydkorea, ninjaer og ikke mindst: Baseball. Hjemmesiden kan varmt anbefales for alle der er bare lidt interesserede i Solens Rige.

For mit eget vedkommende er det sidste døgns tid gået med at være på arbejde, en løbetur i går aftes, en tur i SATS i dag (alt, alt for varmt!). I aften skal jeg så grifle lidt opgave, inden vi skal ud at have vejledning af den rare underviser i morgen.

Bitter morning

Herligt, herligt! En gammel favorit her på siden, Yulia Tymoshenko, ser ud til at blive ny premierminister i Ukraine (for mere om den efterhånden noget desillusionererende situation i ukrainsk politik se her og her).
Eller rettere: Faktisk er det slet ikke spor herligt, tværtimod er det ikke ligefrem en udvikling der vidner om, at den Orange Revolution lever og har det godt. Det er dybt, dybt tragisk, at grundlæggende europæiske lande som Ukraine og Hviderusland stadig er fanget i dysfunktionelle samfundsstrukturer, en korrupt politisk kultur, armod og russisk sikkerhedspolitik. Russere kan ikke lide demokratiske forandringer i de lande de betragter som deres interessesfære, så tilsyneladende udgør videresalg af billig russisk olie op mod en tredjedel af det hviderussiske BNP og Putin er altid en stand-up guy ligegyldigt hvad Lukaschenka (seriøst, læst den biografi om ham. Den er urimeligt morsom) finder på af repressive tiltag. Hurra-hurra for planøkonomiens mange velsignelser! Det eneste positive der er at sige er, at Tjekkiet igen er en flok hædersmænd.

Andre triste nyheder: Jaroslava Moserová døde i weekenden. Hun er ret ukendt udenfor Tjekkiet, men spillede – sammen med Václav Havel – en stor rolle for demokratiet i landet.