i Livet

The heart remains a child

Hjemme efter endnu et par morgentimer, denne gang et udbud omkring FN. Er en af løjserne fra UM der underviser, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det. Egentlig er faget interessant nok, men er ikke sikker på at jeg har så meget lyst til at gå til eksamen i det, fordi det virker meget snikke-snakke agtigt (‘Ej, altså, jeg synes slet ikke at USA er ansvarlige når de udpeger John Bolton som FN-ambassadør’).

Her klokken 15-17 skal jeg så til ‘Mål- og resultatstyring’, og hvis jeg kender visse af mine læsere korrekt, så er jeg ikke den eneste der bliver sådan lidt lun i trussen af sådan noget. Generelt er jeg dog ikke helt oppe i det røde felt omkring de fag som bliver udbudt i dette semester, faktisk er de fleste af dem pænt kedelige. Hvor er du henne studiejob, lokke-lokke-lokke…..

I aften dukker Thomas og Stine op, vi skal være sociale plus diskutere vores fælles fødselsdagsfest den 12. november. Hvis jeg kender Thomas ret, så vil han på imperialistisk vis forsøge at hapse nogle af pladserne på Stine og undertegnedes gæsteliste sådan at han kan invitere det halve af Pan, Boyfriend og Deloitte med, men han kan tro nej, kan han! :)

I går aftes var jeg som nævnt til info aften hos Korea Klubben, som gav noget generelt turist info omkring landet. Det var ok, ikke så meget jeg ikke havde læst om i Lonely Planet, men fint arrangement. Da jeg kom hjem var der udflytterkage, fordi Sverre fra gangen skal til London og læse. Vi sad bagefter og fnes skabet til Austin Powers, så alt i alt en vellykket aften!

Giv lyd fra dig

Comment