i Livet

The place I waited years to leave

Så arriverede jeg på arbejdet, hvor jeg har specialedag. Efter fem års studier har jeg endelig indset, at jeg ikke får nok ud af mine såkaldte ‘læsedage’ derhjemme. Tingene har det med at glide sammen. Jeg bliver distraheret af nettet, jeg kunne jo også liiiiiige gå ud at lave en kop kaffe, jeg kunne jo også liiiiiiige høre den der sang, jeg kunne jo også liiiiiiiige [indsæt overspringshandling her]. Så derfor har jeg nu aftalt med arbejdsgiveren, at tirsdag, onsdag og torsdag sidder jeg ved mit skrivebord på kontoret, hvor jeg så skal grifle løs på specialet. Det bliver sikkert lidt af en balancegang – at jeg sidder 37 timer om ugen fysisk på arbejdet kunne måske friste visse af mine fusentaster til kolleger til at drive rovdrift på mig – men jeg satser på at være en ørn til at sige ‘NEJ!’, suppleret med et brysk blik og små tiger-klo bevægelser.

Ellers er de seneste dage gået med arbejde, en tur i selvpinercenteret og et par besøg hos Sine. Ja, jeg skylder vel efterhånden visse nysgerrige læsere at fortælle, at jeg minsandten er stødt på en sød ung dame, der mirakuløst nok ikke er blevet træt af mig endnu – selv efter flere uger. Ihvertfald er jeg en glad lille reje for tiden! Bortset fra det, så tager jeg nordpå på lørdag. Jeg var sidst på forældrebesøg ved Skt. Hans og da det ser ud til at weekenderne de kommende måneder ikke bliver mindre aktivitetsfyldte end de hidtil har været, så er det lidt på tide med en tur derop. Bliver deroppe en fem dages tid og slæber faglitteratur med, så det skulle også gerne blive en smule specialerelateret.

PS. Som gammel ansat i Guds Eget Ministerium, vækker ‘nyheden’ om at Folkekirkens økonomi løber løbsk ikke den store undren. Vejledningen til at melde sig ud af vores statskirke kan findes her.

Giv lyd fra dig

Comment