i Livet

The start of something

Gode nyheder, gode nyheder. Min far var inde at blive behandlet for sin hjerterytme på Aalborg Sygehus, og det gik godt, de fik hjertet til at slå normalt. Så herfra kvisten på Østerbro er lettelsen stor. Og det var den vist også for min mor.

Ellers blev min tirsdag brugt på arbejde og timer. Henriette og jeg holdt oplæg omkring Flat tax, det blev delvist kapret af vores underviser (så ti dog stille, din onde kvinde!), men ellers gik det fint nok. Faldt ikke engang i søvn undervejs, så var ganske stolt af mig selv. Om aftenen rettede jeg til på min praktikopgave – den rare Lene fra arbejdet har læst korrektur på den – så nu er den afleveringsklar. Og så var der jo Barcelona-Chelsea, som jeg så lidt af. Kedeligt, kedeligt.

Min formiddag er gået med Styrelsesarbejde, har opdateret vores hjemmeside og ordnet lidt praktisk. Har også mail-korrensponderet lidt med Tereza fra Europeum, som hjalp mig med praktikopgaven mens jeg var dernede. Alt i alt ganske produktivt.

Var der forresten andre end mig der så ‘Klovn’ i mandags? Det er altså en urimeligt morsom serie, kan stærkt anbefales. Og hvis der er nogle der har en ubændig trang til at forære mig DVD’en med første sæson, så siger jeg ikke nej tak….

Giv lyd fra dig

Comment