i Musik

There’s a river in my head

Jeg er glad idag. Og hvorfor nu det, spørger den opmærksomme læser. Jo, såmænd: Aimee Mann udgiver nyt album. Det ser jeg rigtig frem til – alene fordi titlen er noget nær det særeste jeg endnu har hørt om. I den forbindelse vil jeg godt undskylde overfor moi Caprice. Min påstand var usand. Jeg er en løgnagtig brilleabe. Der ER faktisk gode popsange på deres nye album. Det opdagede jeg igår på løbebåndet i mit lokale fitnesscenter. Ude omkring de fem-og-en-kilometer hvor det føltes som om at jeg endelig skulle udfries fra de jordiske lidelser kom ‘My girl you blush’ flyvende som en blid, blid fredsdue og halede mig tilbage i de levendes rækker.

Andre albums der ses frem til med længsel her i Böhmen, er bl.a. det kommende Back to Mine album (25. april). Bidragyderne denne gang er Pet Shop Boys, og venner af huset vil vide, at de rangerer pænt højt på mine hitlister. Andet kommende guf er nyt Saint Etienne album ‘Tales from Turnpike House’ (6. juni). Ellers kunne jeg mordeligt gerne tænke mig at få fingrene i ‘Late night tales’ med Flaming Lips, ‘To die alone’ med Moneybrother, ‘Silent Alarm’ med Bloc Party (ja, jeg ved godt at de er blevet hypet alt for meget, men alligevel…!). I øjeblikket hører jeg meget Feist: ‘Let it die’, Everything But The Girl: ‘Adapt or die’ og Josh Rouse: ‘Nashville’. Til gengæld er jeg blevet skuffet over Interpol’s ‘Antics’ og – som nævnt – moi Caprice’s ‘You can’t say no forever’.

Alt i alt er der altså kommet eller kommer nye albums med stort set samtlige af mine yndlingsmusikere. Ja, selv Morrissey udsender dvd’er og cd’er, selvom det dog ‘kun’ er live. Og så kan man jo ikke tillade sig at gå rundt og være muggen.

Giv lyd fra dig

Comment