i Livet

Uncomfortably numb

Endnu en specialedag på kontoret, jeg er ved at besvime af kedsomhed over at læse metodebøger, det er omtrent ligeså spændende som at give sig selv rituelle små-lussinger. Ah! Så er det straks lidt sjovere at finde diverse tidsskriftartikler. Tag nu f.eks. denne herlige sag fra Samfundsøkonomen. Sexet, ikke sandt? Læskende er også artiklen ‘Hvad kan vi bruge Marx til i dag’ af Hans Aage fra RUC. Tankevækkende at vi stadig har den slags gravballemænd vandrende rundt i det danske universitetssystem.

Nu vi taler om mosefund, så er der Plenum på det traditionsrige kollegium i aften. Det sidste halve år har jeg siddet i den såkaldte Styrelse (måske ville det være mere dækkende med navnet ‘Udvalget-for-folk-der-er-dumme-nok-til-at-lave-det-arbejde-alle-de-andre-freeridere-ikke-gider’) på så magtfulde poster som Kommunikationsmester og – siden 1. juli – Kabysmester. Imidlertid synes jeg ikke rigtigt at engagementet er til en periode mere, så stiller ikke op til genvalg. Det fritager mig dog ikke fra min yndlingsdisciplin: Aflægning af beretning. Det kan kun blive morsomt. Eller noget.

Giv lyd fra dig

Comment