i Livet

Vejle

Er i Vejle med arbejdet. Har overnattet på hotel og byen viser sig fra sin pænere side fra morgenstunden. Driftig jysk E45-provinsby. Morgenen er blidt solbeskinnet, villaerne spejler sig i fjorden og Nørreskoven er grøn.

Der er ikke meget finkultur eller Berlinsk ‘Arm, aber sexy’ over Vejle. Til gengæld lugter her af velstand og erhvervsmæssig dynamik. Når man nu selv bor i Roskilde – en større sjællandsk provinsby med stor kulturkapital og ret begrænset erhvervssucces, og med en omvendt proportional stor fisefornem selvforståelse – er kontrasten markant.

Leves det gode liv her i Vejle (og lignende steder)? Måske. Men jeg tror nu at vi bliver hvor vi er. Man er vel blevet for glad for (og snasket for meget ind i) Korsbæk til at flytte landsdele nok engang.

Læg en kommentar

Comment