i Livet

Wave goodbye

En sidste lille posting inden jeg drøner nordpå i morgen, ja – det lykkedes mig rent faktisk at bestemme mig for at tage afsted. Har ikke de store planer deroppe, udover at være familiesocial, blive skamløst forkælet og slappe lidt af. Allermest ser jeg dog frem til togturen frem og tilbage, det er så herligt at sidde 9 timer i et tog (naturligvis sammen med spædbørn og slige larmende elementer) og føle hvordan man dør ligeså stille indvendigt. Efter fem års studier og utallige togture frem og tilbage mellem landsdelene, så tror jeg stadig i al min naivitet at jeg rent faktisk får læst noget fagligt undervejs. Så jeg slæber trofast et hav af bøger med hver gang. Gæt selv hvordan det mon spænder af denne gang.

Dagen er gået på arbejdet – hvor der rent faktisk var noget at lave! – og med at slappe af siden jeg kom hjem. Er lidt ambivalent omkring Tjekkiets begrædelige exit fra VM, men siden det nu er Ghana der går videre, så vil jeg udsætte mine natlige gåture i nedtrykt sindstilstand på Østerbros gader indtil videre.

Giv lyd fra dig

Comment