i Livet, Nonsens

Wheels of steel

Jeg har altid gerne ville kunne danse. Eller, ok, måske ikke altid, og min egentlig motivation er knap så ædel som man kunne ønske (ingen kunst for kunstens skyld her!), naturligvis er det udelukkende fordi dans er den ultimative pige-gaflings metode. Ganske vist er jeg jo guddommelig smuk, lækker, charmerende, veltalende osv., osv., osv., men hvad hjælper det, når min dans mest af alt minder om en utidig krydsning mellem et epileptisk anfald og et trafikuheld? Nuvel, med disse overvejelser in mente, kan I jo studere videoen på dette link. Udover at mash-up’et mellem et hip-hop nummer fra 2006 og en sort/hvid video er meget vellykket, så tjek lige hvordan man danser Charleston eller hvad det nu end er. Jeg har allerede siddet fanget i timevis for at lære de mooves, så bare vent til næste gang I støder på mig til en fest – WRAAAAUW!

Giv lyd fra dig

Comment