i Livet

Yesterday when I was mad

Efter at have været ovre til trøste-kaffe-og-paletti hos Henriette, brugte jeg min fredag eftermiddag på at besvare alle de eksistentielle spørgsmål der helt naturligt dukker op når man indser at man tilhører samfundets bærme (Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Hvorfor er vi her? Mon jeg kan få job i Netto? Hvad koster det at leje en papkasse til at sove i ved Nørreport? Mon det er nemmere at gå ud at drukne sig i håndvasken?). Det siger vel sig selv, at jeg ikke fandt nogle svar på disse brændende spørgsmål. Jeg blev derfor så desperat, at jeg gav mig til at undersøge om der var nogle medlemmer af Folketinget der monstro kunne tænke sig at få en brilleabe til at arbejde for sig. Min research gav ikke mange svar.

Om aftenen sad vi et par stykker og spillede TP i køkkenet, og det blev ganske hyggeligt, selvom jeg selvsagt ikke vandt. I dag står den på læsning, træning og ellers har jeg ikke rigtig nogle planer….

Giv lyd fra dig

Comment